Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 7/5 2021 klokken 13:05
Formel 1 er i Spanien for at køre sæsonens fjerde løbsweekend. Det skal foregå på den velkendte racerbane Circuit de Barcelona-Catalunya.
Banen er med sine 4,675 km og 16 sving, en af de racerbaner kørerne har tilbagelagt flest km på i F1-karrieren.
Første frie træning startede med 21 grader i luften og 33 grader på asfalten og høj solskin.
Dækkene der er til rådighed den her weekend er det hårde C1-dæk, medium C2, og bløde C3.
Der var heftig aktivitet lige fra start, og indenfor de første 2 minutter var der hele 17 biler på banen og køre installationsomgang.
“Nye” mænd i Formel 1 under den første frie træning var Robert Kubica og Roy Nissany. Kubica testede for Alfa Romeo, og Nissany for Williams.
Hamilton meldte at bilen trækker til højre, hvilket også tydeligt kunne ses fra onboard-kameraet.
Det tog ikke mere end 3 min før Mazepin røg en tur af banen. Han undgik barrieren og kunne køre videre.
10 minutter efter hedder top fem: Alonso hurtigst, Verstappen, Hamilton, Leclerc, Bottas. Alle, undtagen Alonso på soft-dæk, de kører på hard-dæk.
Der gik kun få minutter før Hamilton generobrede tronen øverst på tidstabellen.
Verstappens racer var hevet i pit og var klodset op. Teamet tog billeder ude ved fronten. Der var ikke nogle meldinger om skader.
30 minutter inde i sessionen chokerede Vettel, da han satte hurtigste tid 4/10 sek foran Hamilton. Dog var tiden kørt på softdækket. Hamilton fik hurtigt sat en kæp
i hjulet for forhåbningerne blandt tyskerens fans, da han minuttet efter satte en tid med 0,4 sek. ned til Vettel.
Vettel melder over radioen, at han mistede et stykke af sin frontvinge i sving 7.
Der var rødt flag med 16 min igen. Robert Kubica spandt ud i det nye sving 10. Derfor endte polakken i gruset, uden mulighed for at komme ud. Bilen gravede sig bare ned, når han prøvede at komme ud.
Forventeligt var det Mercedes og Red Bull som kæmpede om hurtigste tid, kort efterfulgt af Lando Norris i McLaren-raceren. Ferrari leger også med oppe i toppen, dog var de på medium-dæk.
Bottas var tæt på at brage ind i Ferrari-raceren, da begge kørere misforstod hvad den anden ville.
Formel 1 har data om samtlige omgange, og de viser, at Bottas potentielt havde hurtigst omgangstid, efterfulgt af Hamilton 0,03 sek efter, og Verstappen 0,1 sek efter.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)