Mexicos GP: Leclerc efterlyser en mur – Vasseur efterlyser selvkritik

I Mexico stod Ferrari med sejren i hånden, men tabte den allerede i første omgang, da Charles Leclerc og Lewis Hamilton kæmpede om førstepladsen. Monegaskeren mener, at en mur ved sving 4 havde løst problemet. Teamchef Fred Vasseur er ikke enig.

Charles Leclerc. Hollands GP 2026. Copyright Ferrari Media

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

KATEGORIER

Formel 1

Ferrari stillede op til Mexico City Grand Prix med Lewis Hamilton på pole og Charles Leclerc på tredjepladsen. Ikke så ringe for Maranello-folkene. Leclerc tog hurtigt andenpladsen fra George Russell, og længe så det ud til at blive en rød søndag.

Leclerc ville dog også have førstepladsen. Han gik udenom Hamilton i Sving 1 og håbede at gøre overhalingen færdig på indersiden i næste sving, men den syvdobbelte verdensmester Hamilton holdt stand. Leclerc prøvede igen på ydersiden af Sving 4. Her bremsede begge Ferrari-kørere for sent, Leclerc røg ud i græsset, skar Sving 5 og kom ud i front.

Imens smuttede Max Verstappen forbi Hamilton.

Resultatet blev fem sekunders straf til Leclerc, som endte på fjerdepladsen. Det var netop den straf, der gav Verstappen føringen, efter at hollænderen var kommet op på andenpladsen i første omgang.

Familiedrama gør Antonelli til verdensmester

Midt i det italienske familiedrama løb 20-årige Kimi Antonelli, som den yngste nogensinde, med verdensmesterskabet i Formel 1 fra en tredjeplads, mens Verstappen kørte sejren hjem. Han holdt Hamilton bag sig i de sidste omgange og vandt med 0,799 sekunder, og det var hollænderens sjette sejr i Mexico og hans tredje sejr i de seneste fire løb. Aktuelt er Red Bull-køreren nu nummer to i VM-stillingen, to point foran Hamilton.

Lewis Hamilton i nærkamp med Max Verstappen. Mexico 2026Lewis Hamilton i nærkamp med Max Verstappen. Mexico 2026
Copyright Red Bull Contentpool

Hamilton var tydeligvis ikke i godt humør hverken under eller efter løbet. Undervejs beskyldte han løbets stewards for at "forære" sejren til Leclerc, som modtog en 5-sekunders straf for sin manøvre.

Leclerc: "En mur havde stoppet os begge"

Leclerc mener ikke, at problemet var hans, men derimod i banens udformning:

"Vi talte om det hele torsdagen på kørermødet for at finde ud af, hvordan der skal dømmes i de situationer," sagde han.

"Alle er enige om, at vi nok først skal ændre banerne, så der ikke er steder, hvor man kan tage så store chancer på indersiden."

"Hvis der havde været en mur ved udgangen af Sving 4, havde hverken Lewis eller jeg skubbet bremsepunktet så langt," fortsatte han.

Kort sagt: Hvis der havde stået en betonklods, havde fornuften måske vundet.

Strengere regler efter sidste års kaos

Leclerc henviste til det velkendte startkaos i Mexico. Sidste år kørte Verstappen og flere andre ud i græsset i Sving 1, og derfor blev man enige om hårdere straffe.

Charles Leclerc og Kimi Antonelli i nærkamp. Mexicos GP 2026Charles Leclerc og Kimi Antonelli i nærkamp. Mexicos GP 2026
Copyright Mercedes AMG / LAT Images

Løbslederne besluttede derfor, at alle kørere ved starten og ved genstarter regnes som både angribere og forsvarere. Hvis man vinder en fordel ved at køre uden for banen i Sving 1-3 eller 4-6, får man en almindelig straf. Sving 4 er i øvrigt også stedet, hvor Hamilton sidste år bremsede for sent i kampen mod Verstappen og skar hen over græsset, hvilket gav ham ti sekunders straf og en ottendeplads.

Man kan derfor godt forstå, hvorfor briten undrede sig over, at hans holdkammerat kunne slippe afsted med en 5-sekunders straf.

Leclercs konklusion er derimod, at den endelige løsning er en bane, hvor man slet ikke kan gøre sådan noget.

Vasseur: "Det er ingen undskyldning"

Teamchef Fred Vasseur er delvist enig. Overfor Autosport.com erkender han, at konsekvenserne "ville have været værre i Monaco". Men han køber ikke, at banen alene har skylden:

"Banens udformning hjælper bestemt ikke. Vi har haft den slags problemer de seneste par år, men det kan slet ikke bruges som undskyldning," sagde franskmanden.

Frederic Vasseur, teamchef hos Ferrari Frederic Vasseur, teamchef hos Ferrari
Copyright Ferrari Media

Mest af alt er han frustreret over, at Ferrari gik glip af sæsonens tredje sejr:

"Vi har taget et stort skridt fremad på præstationener de seneste løb. Vi lå 1-2 ved sving 4. Jeg kan ikke huske den sidste overhaling i Mexico, måske i slutningen af 70'erne, og når man ligger 1-2 i sving 4, forestiller man sig ikke, at man ikke vinder løbet."

"Jeg er meget frustreret, men jeg er ikke den vigtigste. Det er de 2.000 mennesker, der arbejder på projektet, som er frustrerede. Det skal jeg bruge tid på at fordøje!" lød det ærgerligt fra Vasseur.

Det kræver i hvert fald mere end et almindelig stærkt fordøjelsessystem, hvis Maranello ikke hurtigt får styr på den konstante, interne rivalisering imellem deres to kørere.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Skriv herunder hvis du har noget på hjerte



Seneste nyheder

Er Cadillac sat til salg?

Er Cadillac sat til salg?

F1 Nyheder 2026-11-03 15:43:00
Cadillac har endnu ikke scoret et eneste VM-point, men prisen er allerede høj. Ifølge flere amerikanske medier vil ejeren Mark Walter sælge sin kontrollerende andel af Formel 1's nyeste team. Problemet er, at han for få måneder siden sagde det modsatte.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Vejrudsigten

Brasiliens GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-11-03 11:38:00
Med en udsigt til omskifteligt vejr på Intalagos, Brasilien, er Kimi Antonelli nok glad for at han har titlen i hus, mens andre håber at det kan være det der giver dem chancen for et overraskende resultat.
[Læs mere]

Brasiliens GP: TV-tiderne

Brasiliens GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-11-03 08:15:00
Selvom verdensmesteren for 2026 er fundet, er der al mulig grund til at følge løbet i den kommende weekend fra Brasilien. Et løb der altid er underholdende og som ofte bliver udfordret af vejret.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Mexicos GP

BMF1.dk's Power Rating: Mexicos GP

F1 Nyheder 2026-11-02 15:06:00
Max Verstappen vandt i Mexico City, men det var Kimi Antonelli, der gik hjem med VM-trofæet. Undervejs fik vi Ferrari-borgerkrig, rødt flag, en 32-årig debutant i point og en straffeseddel så lang, at stewarderne nok har brug for ferie. Her er weekendens vindere og tabere.
[Læs mere]

Point til Hirakawa

Point til Hirakawa

F1 Nyheder 2026-11-02 12:12:41
Rio Hirakawa Krydsede stregen som nummer 13 i Mexico, men har alligevel opnået at få point i sin debut i F1.
[Læs mere]

Mexico Dagen Derpå – Kimi er konge, Ferrari en krudttønde

Mexico Dagen Derpå – Kimi er konge, Ferrari en krudttønde

F1 Nyheder 2026-11-02 10:35:00
Der blev skrevet Formel 1-historie den 1. november 2026: Italienske Kimi Antonelli blev med sine kun 20 år den yngste F1-verdensmester i historien og den første italienske F1-verdensmester siden 1953. Ferrari ligner en anstalt for folk med hang til selvskade.
[Læs mere]

Bottas er

Bottas er "ret sikker" – men Vesti og Herta står klar

F1 Nyheder 2026-11-01 16:39:00
Valtteri Bottas regner med at køre for Cadillac i 2027, men holdet har endnu ikke bekræftet det. Samtidig siger Frederik Vesti ligeud, at han vil have finnens sæde.
[Læs mere]

Ingen genvejsfest: FIA truer med straf i sving 1

Ingen genvejsfest: FIA truer med straf i sving 1

F1 Nyheder 2026-11-01 12:10:00
Sidste år blev græsset i Mexico brugt som ekstra vognbane. Det sætter FIA nu en stopper for. Kører man uden for banen i de første sving og beholder sin placering, risikerer man straf. Det kan få stor betydning for forreste mand Lewis Hamilton.
[Læs mere]

Antonelli: Syg, træt og titelnervøs

Antonelli: Syg, træt og titelnervøs

F1 Nyheder 2026-11-01 11:50:00
Kimi Antonelli kan blive verdensmester i Mexico, men lørdagens kvalifikation gik ikke helt efter planen. Feber, mavebesvær og konstant titelsnak har gjort den unge italiener anspændt. Nu er planen enkel: melatonin, familie og ti timers søvn.
[Læs mere]

Er Vesti på vej til Cadillac?

Er Vesti på vej til Cadillac?

F1 Nyheder 2026-10-31 16:06:00
Frederik Vesti siger det nu ligeud: Han vil køre for Cadillac i Formel 1 i 2027. Valtteri Bottas er under pres, og danskeren har både Mercedes og Cadillac i ryggen.
[Læs mere]

Har Ocon fået sparket?

Har Ocon fået sparket?

F1 Nyheder 2026-10-31 15:38:00
Haas F1 har sat Esteban Ocon af holdet resten af Mexico-weekenden og givet hans sæde til reserven Ryo Hirakawa. Holdet vil ikke sige hvorfor. Måske ligger årsagen i et ophedet radioskænderi med holdet om dækvalg.
[Læs mere]

13.000 dødstrusler: F1's grimmeste statistik i 2026

13.000 dødstrusler: F1's grimmeste statistik i 2026

F1 Nyheder 2026-10-30 16:31:00
En enkelt teamordre i Spanien endte med 13.000 dødstrusler mod Pierre Gasly. FIA-præsident Mohammed Ben Sulayem kalder netchikane for en sygdom. Jeremy Clarkson fik en lille pakke med på vejen.
[Læs mere]

Se alle nyheder »