Vælg hvilke cookies du vil tillade. Nødvendige cookies er altid aktive. Læs mere i vores cookiepolitik.
Nødvendige
Kræves for at siden fungerer. Kan ikke slås fra.
Analyse
Anonym trafikmåling via Google Analytics – hjælper os med at forbedre siden.
Marketing
Annoncer via Google AdSense. Uden marketing-cookies vises der stadig annoncer, men uden personalisering.
Cadillac F1 er sat til salg!
Historien kommer fra det amerikanske sportserhvervsmedie Sportico. Ifølge tre unavngivne kilder vil Mark Walter have mindst 3 milliarder dollars for teamet, og der skal være mindst syv interesserede købere. Erhvervsmediet Bloomberg skrev samme dag, at købere kredser om teamet, men at TWG hverken har indgået en aftale eller sat teamet til salg.
Til en ordentlig F1-historie hører et fyndigt "ingen kommentarer", og det fik vi da også: TWG svarede ikke på Sportico's henvendelse. General Motors, som er Cadillacs partner i projektet, ville heller ikke kommentere sagen.
Selvom bilen hedder Cadillac og står for General Motors på gridden, er det ikke bilfabrikanten, der ejer størstedelen af teamet. Teamet er et samarbejde mellem TWG og GM, og TWG har kontrollen. Walter styrer det gennem TWG Global, hvis motorsportsafdeling også står for selskabets interesser i IndyCar og NASCAR.
Sergio Perez. Mexico 2026
Copyright Cadillac F1
Walter er i øvrigt også ejer af baseballholdet Los Angeles Dodgers, så han er vant til at jonglere med store beløb.
Det pinlige er rækkefølgen. I august skrev vi her på BMF1.dk, at der allerede dengang var rygter om salg, efter at der var indledt en føderal efterforskning af Walter med fokus uregelmæssigheder i nogle forsikringsselskaber, han ejer. Dengang lød det klart fra TWG: Selskabet overvejede ikke at sælge sin andel af Cadillac-teamet eller nogen anden del af TWG Motorsports.
Ifølge The Race har efterforskningen dog intet at gøre med Cadillac-teamet.
Det er bemærkelsesværdigt, at Walter var langt mere bestemt, da der var rygter om Dodgers. Her sagde han for nylig, at de beholder baseball-holdet uanset hvad. Om Cadillac har han været mindre klar.
Det har kostet mange penge at komme ind i Formel 1. TWG og GM betalte et såkaldt "dilution fee" på 450 millioner dollars til de eksisterende teams og har derudover investeret mindst 1 milliard dollars. Ifølge Sportico forventes teamet at tabe omkring 400 millioner dollars i debutsæsonen, især på grund af opstartsudgifter og et kommercielt område, der stadig er under opbygning.
Sergio Perez. USAs GP 2026
Copyright Cadillac F1
Resultaterne på banen har heller ikke hjulpet. Rygtet kom dagen efter et skuffende løb i Mexico, hvor Sergio Pérez sluttede som nummer 17 (senere rykket op på 16.). Cadillac har stadig ikke scoret point.
Det kan derfor undre, at teamet for nylig gav Pérez en ny kontrakt, som efter sigende er mere end 100 millioner dollars værd frem til 2029. Samtidig er Valtteri Bottas' fremtid usikker, og der går rygter om, at Colton Herta kan overtage hans sæde med Frederik Vesti som dark horse.
Hvor der er et F1-team til salg, er Christian Horners navn ofte ikke langt væk. Alpine bekræftede i januar, at Horner er med i en gruppe, der er interesseret i de 24 procent af teamet, som Otro Capital ejer. Cadillac kunne give ham noget, Alpine-andelen ikke kan, nemlig kontrol over et helt team, hvis det altså er det, der er til salg. Indtil videre er det dog kun spekulation.
Indtil videre har hverken TWG Global eller Cadillac F1 bekræftet en færdig aftale eller en formel handel på vej.
Cadillac kører næste gang i São Paulo i weekenden, stadig uden point, og spørgsmålet om, hvem der ejer teamet fremover, er stadig ubesvaret.
BMF1.dk debat
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.