E. Romagnas GP: 1. frie træning - Kevin 4'er

Første træning i Emilia Romagnas Grand Prix blev en våd omgang så rækkefølgen viser ikke det præcise styrkeforhold. Dog kan vi glæde os over Kevin Magnussen på en flot fjerdeplads, lige foran Mick Schumacher i den anden Haas.

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 04/22 2022 klokken 16:04

Banen blev gradvist hurtigere i løbet af de 60 minutter og i sidste ende var det igen dominans fra Ferrari som satte sig på de to hurtigste tider, med Leclerc forrest. Leclerc gjorde alt hvad han kunne for at finde så meget vejgreb som muligt og blev noteret for hele fire snurreture i dagens træning.

Steiermarks Grand Prix 2020. Våd kvalifikation. Ferrari i regnen med Charles LeclercSteiermarks Grand Prix 2020. Våd kvalifikation. Ferrari i regnen med Charles Leclerc
Copyright Ferrari


Max Verstappen blev tredjehurtigste kører da banen tørrede op. Hollænderen var dog stadig 1,5s efter Leclerc. Teamkammeraten, Sergio Perez, fik sjettehurtigste tid.

Haas godt med

Selvom der er over 3 sekunder op til Charles Leclerc, så viser Haas gode tegn denne weekend. I Australiens Grand Prix kæmpede teamet hele tiden med at finde den rigtige opsætning, men denne gang har de ramt det godt i første træning.

Australiens Grand Prix 2022. Kevin Magnussen i Albert ParkAustraliens Grand Prix 2022. Kevin Magnussen i Albert Park
Copyright Haas F1


Sprintløb i denne weekend

Husk at der køres sprintløb i denne weekend. Dvs at der køres kvalifikation fredag aften og sprintløb i morgen, lørdag. Lørdag gives der point til de 8 første og rækkefølgen af sprintløbet bestemmer startopstillingen til søndagens løb.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1.dk Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER