Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/4 2022 klokken 15:04
HAAS brød med Uralkali og Nikita Masepin, der kørte for holdet, udelukkende som følge af de mange millioner som hans fars firme, Uralkali, lagde i sponsorpenge til det lille amerikanske hold.
Det kom Kevin Magnussen til gode, da han som bekendt, sikrede sig sædet og dermed come back til Formel 1.
Men Magnussen kom ikke med mange sponsormillioner, hvilket betød at holdejer Gene Haas, selv skulle smide lidt flere penge i kassen.
En stor del af det hul, har HAAS Formel 1 holdet, nu formået at få lukket, med en ny stor sponsoraftale med det Irske betalingsfirma TransferMate.
TransferMate er i gang med at blive udbredt globalt, hvorfor en Formel 1 sponsoraftale er yderst interessant for dem, så de bliver mere synlige.
"Vi er glade for at kunne annoncere vores partnerskab med TransferMate, som vi ser frem til at arbejde sammen med i gennem 2022 sæsonen," lyder det i pressemeddelelsen fra Gunther Steiner.
Grundlæggerne af TransferMate er Irske Terry Clune og Sinead Fitzmaurice, hvor det er Sinead Fitzmaurice, der er underskiveren af den nye aftale med HAAS.
I stil med Steiner, mener hun at de er et godt match.
"Vi er begge i sektorer, hvor innovation er af stor betydning, hvorfor vi ser Formel 1 som den helt rigtige markedsføringsplatform for os," kom det fra Sinead Fitzmaurice.
Den ekstra økonomi skal hjælpe Kevin og Mick, til at få flere opdateringer til deres racer, hen over sæsonen, så de forhåbentligt har mulighed for at følge nogenlunde med i udviklingskapløbet af de nye Formel 1 biler.