Bahrains GP. 3. frie træning

Formel 1-feltet er taget til Bahrain for at køre den første løbsweekend i 2023-sæsonen. Racerne var ude og mærke asfalten i går, og nu er det tid til den sidste træning, inden det går løs under kvalifikation senere i eftermiddag.

Aston Martin AMR23 . Copyright Aston Martin

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 4/3 2023 klokken 14:03

F1-feltet er igang igen! Vinterpausen er ovre, vintertestene er overstået, og racerne blev luftet i går i Bahrains varme ørken. I dag er det så tid til weekendens sidste test på den 5,412 km lange bane.

Med 15 sving, høje temperaturer og en ru asfalt er det noget af en udfordring for de 20 kørere og bilerne.

I går var det Verstappen og Alonso der nappede de forreste placeringer, så det bliver spændende at se, om Aston Martin kan bibeholde den imponerende fart, de har sat for dagen indtil videre.

Dækkene til weekenden er de hårde C1, medium C2 og bløde C3-dæk.

Vejret er dejlig solrigt med 28 grader i luften og 41 grader på asfalten.

Første mand på banen er Lando Norris, som lægger ud med en prøvestart på den glohede asfalt. Der er dog ikke den store interesse blandt holdene for at skynde sig ud på banen. Flere af kørerne står stadig udenfor bilen to minutter inde i træningen.

Der går hele fire minutter før næste mand, Hülkenberg, kigger ud på asfalten.

Den manglende interesse for at køre i ørkensolen er, at temperaturen slet ikke matcher den, som der skal køres med under kvalifikation senere i dag. Faktisk kan temperaturen svinge fra 45 grader til 15 grader om aftenen, ifølge Pirelli.

Efter seks minutter er Magnussen også ude på banen.

Efter 10 minutter kigger de to Mercedes-drenge også ud på banen, kort efterfulgt af de to Ferrari-racere.

Sainz melder over radioen, at sædet er revnet en smule, ligesom det gjorde sidste år.

Hamilton ligger sig i front, men Leclerc lægger sig lige i nakken af Mercedes-køreren.

14 minutter inde har der kun været otte kørere ude på banen.

De 11 første biler starter på soft, mens Haas starter ud med medium på begge to.

Sargeant og de to Red Bull kigger først ud efter 22 min, mens der stadigvæk ikke er spor efter Gasly. Red Bull starter på hard-dækket, men Verstappen kører lige så hurtigt som Leclerc på soft.

Der er godt nok ikke åbnet helt op for posen endnu, men det virker skræmmende hurtigt.

Alonso kommer ud på banen på friske soft-dæk, og han starter med at sætte dagens hurtigste tid, næsten fire tiendedele foran nr to.

Haas-drengene fortsætter på medium-dækket og kører long-runs.

Halvvejs inde i sessionen kigger Gasly endelig ud på banen. Franskmanden er på det bløde dæk, og starter med at komme ind på ottendepladsen.

31 minutter inde melder Verstappen, at han ikke har noget greb. Han er dog også på det hårdeste af de tre compounds. Han er derefter på en hurtig omgang, men han bliver fanget af trafik, da Magnussen kører sit eget program.

Verstappen kører i garagen, og mekanikerne piller den ene sidepod af bilen, hvilket kan indikere problemer eller bare en justering.

44 minutter inde er Stroll ude på nye soft-dæk, og til trods for hans problemer, efter sit styrt, så laver han lilla-tider i sektor et og tre. Så enten virker panodilerne, eller også så er han klar. Han har i hvert fald bestået testen med at forlade raceren inden for de givne tidskrav.

48 minutter inde vil de to Mercedes-drenge også lege med oppe i toppen af tabellen. Russell napper den hurtigste tid, men få sekunder senere napper Hamilton den. De to tager samtlige lilla sektorer - Hamilton de to første og Russell den sidste.

Hamilton melder over radioen, at hans bagdæk var for varme til at starte med, hvilket kan være årsagen til, at han tabte performance i den tredje sektor, da de dermed kan miste performance senere på omgangen.

Nu vil Red Bull også lege med, så Verstappen er også på de blødedæk. Det bliver en grøn sektor et, lilla sektor to og grøn sektor tre og dermed hurtigste tid.

Alonso kommer dog som en tyv om natten og er P1 igen. Der er også begejstring at spore, da teamet informerer ham om det over radioen.

55 minutter inde vil Perez også lege med.

Magnussen kører også sin første timede omgang, og det bliver en 10. plads til danskeren - en plads foran den anden Haas.

Hamilton melder, at et af de såkaldte tear-off sidder ved den ene bagside.

Ferrari vil også lege med på banen med to minutter tilbage af sessionen. Sainz ender som syver, efter Stroll, og Leclerc er femmer efter Hamilton.

Så det er Alonso i front, efterfulgt af de to Red Bull, Hamilton og Leclerc. Allesammen inden indenfor tre tiendedele af et sekund.

Hamilton stopper dog i pitlanen. Han er stoppet, da han ikke nåede på banen igen efter sit pitstop, inden det røde flag kom frem, hvilket englænderen ikke er tilfreds med, da det er anden gang, det sker. Derfor skubber hans mekanikere ham tilbage igen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:32.340 + 0.000 13
2. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:32.345 + 0.005 13
3. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
1:32.446 + 0.106 12
4. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:32.555 + 0.215 17
5. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:32.624 + 0.284 21
6. George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:32.731 + 0.391 17
7. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:32.919 + 0.579 16
8. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:32.945 + 0.605 21
9. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
S
1:33.045 + 0.705 12
10. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
S
1:33.064 + 0.724 13
11. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
S
1:33.116 + 0.776 16
13. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:33.202 + 0.862 16
14. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
1:33.381 + 1.041 21
15. Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team
S
1:33.423 + 1.083 23
16. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:33.475 + 1.135 15
18. Logan Sargeant Williams Racing
S
1:33.665 + 1.325 15
19. Alexander Albon Williams Racing
S
1:33.882 + 1.542 15
20. Nyck de Vries Scuderia AlphaTauri
S
1:34.082 + 1.742 18
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bahrains GP: 2. frie træning Bahrains GP: Verstappen på pole »