De fleste mennesker har oplevet en form for køresyge, når de kører i bilen. De mindste bump på vejen, og lidt for skarpe sving, kan frembringe kvalme for selv den mest hardcore 'viking'.
De færreste kan nok forestille sig, hvor hårdt det må være at være syg, og så blive udsat for de voldsomme accelerationer og G-påvirkninger, som man oplever i en F1-bil.
Og selv feltets mest hardcore racerkører, Kimi 'the Iceman' Räikkönen, er på nippet til at "melde sig syg fra arbejde".
Pressekonference med kørerne
Copyright Bil Magasinet BMF1
Rygter i paddocken lyder på, at den finske racerkører ikke føler sig helt tilpas inden løbet i Belgien.
Det er endnu uvist om Räikkönen kan køre sin Alfa Romeo-racer, og derfor er teamets reservekører (og tidligere kører) Marcus Ericsson blevet kaldt ind, for at være standby for Alfa Romeo-teamet.
Japans Grand Prix 2018. Alfa Romeo Sauber. Marcus Ericsson
Copyright Sauber
Marcus Ericsson er igang med at køre sin første fulde sæson i den amerikanske Indy Car-serie. Men nu melder svenskerens team ud, at Ericsson er fritaget fra weekendens løb i Indy Car, for at kunne være standby for Alfa Romeo Racing-teamet.
Så det bliver spændende at følge, hvem der skal forsøge at 'høste' point for det schweiziske team i Belgien.