Verstappen reagerer på Gasly nyheden

Efter at have forholdt sig tavs oven på nyheden om degraderingen af Pierre Gasly, har Max Verstappen nu endelig udtalt sig til hollandske medier. Hans respons overrasker ikke.

Verstappen og Horner . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/8 2019 klokken 12:08

"Det er selvfølgelig ærgerligt for Pierre, men personligt er jeg ligeglad," kom det fra Verstappen til avisen De Telegraaf.

Meget mere sympati var der ikke at hente fra Verstappen, ej heller uddybende udtalelser.

Helmut Marko derimod, har store forventninger til at Albon vil presse Verstappen mere.

"Han har presset alt ud af sin bil, indtil nu."

"Vi følte at vi blev nødt til at give ham chancen," tilføjede han.

Men Marko understregede dog, at Albon langt fra er sikret Red Bull sædet i 2020 også, samt at Gasly heller ikke skal være sikker på sit Toro Rosso sæde i 2020.

"Gasly overtager Toro Rosso sædet for nu og så må vi se, hvem der kommer til at sidde ved siden af Max til næste år," sluttede Helmut Marko.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nej til Alonso, men måske til Verstappen Ocon klar til comeback »