Ocon skifter til Renault

Efter at være blevet sat på sidelinjen i 2019 sæsonen, skulle Ocon angiveligt være tilbage i Formel 1 i 2020, som kører vedsiden af Daniel Ricciardo. Nico Hülkenberg er således ude.

Renault præsentation 2016 . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/8 2019 klokken 10:08

Det er endnu ikke officielt bekræftet, men den tidligere Renault reserve, Esteban Ocon, skulle have skrevet under på en aftale med Renault og dermed også brudt med Mercedes.

Det kommer som en naturlig følge af, at Mercedes har valgt at forlænge med Valteri Bottas i mindst en sæson mere.

Selvom det har været svært for Ocon at stå på sidelinjen i år, har det helt sikkert været en endnu sværre beslutning, at forlade samarbejdet med Mercedes. Men da der ikke var et Grand Prix sæde i pipelinen efter denne sæson, var det den løsning der blev valgt.

For Renault er det også vigtigt, at få en franskmand på holdet, der kan give dem ekstra national opbakning.

Inden Renault skrev under med Daniel Ricciardo, var det nærmest sikkert at Ocon skulle rykke til Renault i denne sæson, så derfor er det ikke overraskende, at han vil gøre det fra næste sæson, især når man ser på Hülkenbergs resultater.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Norris skadet Haas: Eksperimentet er slut »