Hülkenberg joker med Ocon/Renault-rygter

Med sommerferiens afslutning i sigte øges hastigheden på rygtemøllen, som senest har erstattet Nico Hülkenberg med Esteban Ocon hos Renault. Det joker tyskeren nu med.

Canada GP, Nico Hülkenberg . Copyright Renault Motorsportmedia

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 28/8 2019 klokken 19:08

Rygtemøllen er sædvanen tro i pæne omdrejninger eftersom sommerferien nu er overstået og første løb efter ferien starter på Spa Francorchamps i Belgien.

Senest har rygterne svirret om at Renault har givet Nico Hülkenberg sparket og overladt tyskerens sæde til Mercedes’ test- og reservekører Esteban Ocon. Det skriver i hvert fald det franske magasin Auto Hebdo på sin seneste forside, hvor rygtet skrives som en kendsgerning med et indsat foto af Ocon i en Renault-køredragt - utvivlsomt fra franskmandens tid som testkører hos Renault i 2016.

Men Hülkenberg tager tilsyneladende det hele meget roligt. Således viser køreren på sin personlige Instagram-profil sig selv med et eksemplar af magasinet i hånden og med billedteksten “Endelig en mere spændende torsdag”.

Flere medier har reageret på det franske blads forside og kontaktet Renault, men en talsmand for teamet udtaler, at man ingen kommentarer har til sagen andet end at kalde dem for “rygter”.

Canada GP, Nico HülkenbergCanada GP, Nico Hülkenberg
Copyright Renault Motorsportmedia


Spørgsmålet er naturligvis, om der kan være et gran af sandhed i Auto Hebdos forside, og statistisk set kan der være lidt mere end fugls føde i sagen.

Et kig på statistikken er ikke til Hülkenbergs fordel idet denne er blevet udplaceret af teamkammeraten Daniel Ricciardo med 22-17.

Endvidere udtalte Renault F1s teamchef og CEO Cyril Abiteboul i forbindelse med Frankrigs Grand Prix, at teamet kiggede på andre muligheder, og at resultatet ville kommer efter sommerferien.

Med til historien hører, at Hülkenbergs kontrakt udløber i 2019 og at han også har været sat i forbindelse med et skifte til Haas F1.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spanien forlænger Formel 1 kalenderen 2020 »