Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 30/6 2023 klokken 18:06
Denne weekend er der fuld fart på. En enkelt træning blev det til i Østrig, og i dag venter allerede den første af to kvalifikationsrunder i denne weekend. Det er en del af det sprinformat, der bliver testet i 2023-sæsonen.
Banen er med sine 4,318 km og 10 sving en af de korteste på kalenderen. Vejret er 27 grader og overskyet, dog har solen kigget frem det meste af dagen, så asfalten er alligevel 43 grader. Den er dog faldende, så det bliver interessant, om det rykker noget indenfor de næste 60 min.
Dækkene til weekenden er de hårde C3 medium C4 og bløde C5.
Trafik er altid et problem på Red Bull Ring, da banen er så kort.
Q1: Gentagne fejl koster dyrt
17 kørere har kigget ud på banen indenfor et minut, hvilket også afspejler den manglende træning tidligere på dagen. Det har nemlig stor indflydelse på weekenden.
Bottas og Ocon kigger også ud et par minutter senere.
Gult flag efter 3,5 minut. Det bliver til et rødt flag. Det er Bottas der spinner i sving 1. Han laver hjulspin i udgangen af svinget. 15 kørere nåede dog et sætte en tid, men sessionen fortsætter senere.
Fem minutter senere er sessionen igang igen. Holdene har travlt med at komme ud igen.
I modsætning til træningen tidligere i dag, så er alle kørerne på soft-dækket nu her. Der er ikke nogen kørere, der tør satse på de hårdere medium-dæk. Det kan nemlig være en dyr fornøjelse, hvis man ikke kommer i Q2 eller Q3.
Piastri og Alonso har en lille episode, men ikke noget der ender i en straf.
Verstappen ender forrest i tabellen med 0,061 ned til teamkammeraten på andenpladsen. Sainz følger efter på tredjepladsen mens Gasly
Magnussen er ude med en 19. plads.
Udover Magnussen, så er også Tsunoda, Zhou, Sargeant og De Vries ude af Q1.
Q2: Overraskelser og track limits
Q2 er igang og de 15 kørere er klar.
Endnu engang er Haas i problemer, hvilket Günther Steiner også pointerede under pressemødet tidligere. Så nu er det op til Hülkenberg køre sig frem i feltet.
De første 11-kørere er ude udenfor to min, hvilket igen viser, at alle gerne vil ud og få sat en tid.
I og med det er Q2, så får den ekstra gas på disse omgange. Alle kørerne vil gerne med videre til Q2 og det koster dyrt i regnskabet. Flere kørere får slettet omgange, hvilket giver muligheder for de andre kørere nede i feltet. Med otte minutter igen er Hülkenberg bl.a. toer.
Han bliver dog skubbet ned af Gasly. Så top tre hedder Norris, Gasly og Hülkenberg.
Verstappen melder også over radioen, at banebegrænsningerne er til grin. Det er dog ens for alle.
Verstappen finder dog linjen og sniger sig tilbage i front.
Albon sniger sig ind med seks minutter igen og napper hurtigt den bedste første sektor af alle, hvilket bevidner om, at der er skub i Mercedes-motoren bag i Williamsen.
Med seks minutter igen får Perez slettet tiden, så han nu er sidst. Hvad der gør det værre, så er han firer og i pit. Han skynder sig dog ud igen og han får af vide, han bare skal lave en 'banker', hvilket er en sikker men god tid.
Perez får en okay tid.
Hülkenberg forbedrer med en tiendedel og er indenfor. Han bliver dog skubbet ud igen.
Perez er udenfor igen! Den sikre tid er udenfor i sving 10 bliver slettet og dermed er han 15’er. Piastri får også slettet sin tid. Det samme gør Ocon.
Det sender Haas’en tilbage i varmen.
Dermed er Russell, Ocon, Bottas, Piastri og Perez ude. Af Q2.
Q3: kampen om top 10
Så er vi klar med Q3.
Albon lægger hårdt med at at lægge sig i front af de ti kørere.
Verstappen smadrer lige sin tid fra Q2, men Leclerc lægger sig i hælene af hjemmebanehelten. Sainz er et par tiendele efter Leclerc.
Det er simpelthen så tæt, at flere af kørerne er nødt til at tage flere chancer. Derfor ser man også, at kørerne kører ud over track limitsene. Det koster dyrt i sidste ende, men i en verden der tæller tusindedele, så skal grænserne findes - og nogle gange overskrides.
Albon lægger sig stærkt i Q3 og laver konkurrendygtige tider, der fortjener pladsen i Q3. Flot arbejde af den unge thai/englænder, der graver det historiske team ud af bagtroppen.
Verstappen giver den også gas og sætter sig i front.
Sainz forsøger, men det koster dyrt i sidste sving. Dermed misser han en gylden mulighed for at starte i front.
Leclerc giver det også et forsøg, men misser lige akkurat med 0,048 sekunder. Så det bliver Verstappen i front, med Leclerc og Sainz i hælene. Derefter kommer Norris i sin McLaren “version 2,0”, der næsten kører lige så hurtigt som Ferrarien.
Hamilton starter på femtepladsen, med Stroll lige bag sig. For en gangs skyld, så er Alonso bagved teamkammeraten.
Hülkenberg napper en flot ottendeplads, med Gasly på niendepladsen og Albon i sin Williams på tiendepladsen.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)