Spaniens GP: Løbsresumé

Spaniens Formel 1 Grand Prix i Barcelona, blev endnu en opvisning fra Max Verstappens side, mens Mercedes viste at deres nye design virkede og Aston Martin faldt lidt tilbage, med Stroll som den hurtigste af de to, for første gang i år. Her kan du læse et Resumé for løbet.

Bahrains Grand Prix 2023 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/6 2023 klokken 10:06

Der var ingen der formåede at udfordre Max Verstappen i Red Bull i denne weekend. Han lavede en så kaldt Grand Slam, ved at være hurtigste mand i alle frie træninger, sikre sig Pole Position, vinde løbet og have hurtigste omgang.

Med andre ord, den perfekte weekend for Verstappen, der kun udstillede Sergio Perez's mangler yderligere.

Perez, der tidligere i år, havde erklæret sig selv som første udfordrer til VM-titlen, havde endnu en skidt kvalifikation og måtte nøjes med at starte fra P11.

Forventningen var dog, at han hurtigt ville blæse op gennem feltet, så snart løbet var i gang. Men det formåede han heller ikke.

At det er svært at overhale i Spanien, er heller ikke rigtigt mere, se blot på Geroge Russell, der haller ikke havde den bedste kvalifikation, men formåede at komme op og slutte som nummer 3 i løbet, startende bag Perez.

Løbet startede med, at Carlos Sainz Jr. udfordrede Verstappen hårdt ind i sving 1, efter at spanieren fik en bedre start på hans bløde dæk, mod Verstappens start på Medium dæk. Men hollænderen afviste spanieren bestemt, hvilket skabte lidt uro bag de to.

Mange tætte kampe, ned gennem feltet, kostede lidt på frontvinger, men alt i alt, var der tale om en rimelig fair start, uden de helt store uheld.

Verstappen trak hurtigt fra i spidsen af feltet, mens Hamilton på P2, næste lige så hurtigt lå meget ensomt, langt efter Verstappen og med en rimelig afstand ned til nummer 3.

Charles Leclerc, der startede sin Ferrari fra pitten, kæmpede sig rimelig hurtigt et stykke op i feltet, men virkede så til at løbe ind i en mur, hvilket betød at han, langt tidligere end forventet, måtte i pit efter friske dæk, til trods for at han var startet på de hårde dæk.

Hos HAAS havde Hülkenberg kvalificeret sig godt, med P8, mens Magnussen led med endnu en holdfejl, som betød at han ikke kom videre fra Q1.

Men da løbet startede, var det tydeligt, at det var Magnussen der var den hurtigste af de to, da han hurtigt kom frem i feltet, mens Hülkenberg tabte placeringer og hurtigt var ude af pointene.

Det hele endte dog skidt for de to, da de ikke formåede af få point med hjem.

Inden weekenden, var der lagt hårdt pres på Nyck De Vries i Alpha Tauri, et pres han formåede at modstå, da han kørte sit klart bedste løb i år. Presset fra De Vries, må være flyttet over til Perez, mens Ricciardo igen ser ud som en mand, der er klar til at sætte sig ned i en Formel 1 racer, med et Red Bull logo.

Hos Aston Martin, var der ikke podie placeringer i spil, for Alonso, der ellers har været så vant til det i år, samtidig lykkedes det for Lance Stroll, at slutte foran Alonso, for første gang i år.

Alonso meldte ud over radioen, at han nok skulle undlade at forsøge en overhaling på Stroll, han mod slutningen af løbet, for lige at fortælle, at han faktisk var den hurtigste af de to.

Alpine, der kom til Spanien, med en frisk podieplacering til Ocon, måtte erkende, at de ikke var helt der hvor de havde forventet, men trods alt formåede Ocon at lande nogle point.


Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1T27:57.940 2 26
2. 4. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T28:22.030 2 18
3. 12. George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T28:30.329 2 15
4. 11. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
P
1T28:33.752 2 12
5. 2. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
P
1T28:43.638 2 10
6. 5. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
P
1T29:01.260 2 8
7. 8. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 Team
P
1T29:02.067 2 6
8. 6. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
P
1T29:07.182 2 4
10. 10. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
P
1T29:11.470 2 1
11. 19. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1T29:12.359 2 0
12. 15. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
P
1T29:13.356 2 0
13. 9. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
P
65 omg. 2 0
14. 14. Nyck de Vries Scuderia AlphaTauri
P
65 omg. 2 0
15. 7. Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team
P
65 omg. 2 0
16. 18. Alexander Albon Williams Racing
P
65 omg. 2 0
17. 3. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
65 omg. 2 0
18. 17. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
65 omg. 2 0
20. 20. Logan Sargeant Williams Racing
P
65 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mercedes har fyret hele budgettet af. Hvad er F1-planerne for Vesti? »