Mercedes har fyret hele budgettet af.

Mercedes valgte noget overraskende, at fortsætte f samme vej med deres W14, som den meget udskældte W13, fra sæsonstaren. Et valg der nu er resulteret i, at de har ændret stort set alt og dermed, ikke har mange muligheder for at udvikle yderligere i resten af sæsonen, på grund af den store udskrivning.

Toto Wolff . Copyright Mercedes

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/6 2023 klokken 09:06

Spaniens Formel 1 Grand Prix, viste en Mercedes, der så markant anderledes ud, end den de startede sæsonen med, som tilmed nu var den næst hurtigste bil på gridden.

Men ifølge Red Bull chef, Christian Horner, har det været en dyr omgang for holdet, der ellers har været kendt for, at være særdeles gode til at få mest ud af pengene, for at holde sig under budgetloftet.

"Uanset, at Mercedes har mange timer tilbage i deres vindtunnel, har de ikke mange penge tilbage, som de kan bruge på udvikling af nye stumper, når de finder steder de kan forbedre sig," kom det fra Horner.

Hos Red Bull har man meget få timer i vindtunnelen, som et resultat af deres verdensmesterskab sidste år, sammen med den straf de fik, for at bruge for mange penge forrige år. Heldigvis for Red Bull, ser det ikke ud til at have den store betydning for dem, så længe Newey kan "se" luftstømme og finde løsninger, helt uden brug af simuleringer.

Holder Christian Horners betragtninger stik, er det gode nyheder for Aston martin, der lige nu er gået lidt i stå med deres udvikling, men som ventes at komme med opdateringer inden Canadas Formel 1 Grand Prix, om lidt over en uge.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1.dk's Power Rating: Spaniens GP Spaniens GP: Løbsresumé »