Hvad er F1-planerne for Vesti?

Frederik Vesti er F1-junior og i klassen lige under Formel 1. Men hvad er planerne for den unge jyde? BMF1 kigger nærmere.

Frederik Vesti i PREMA Racing . Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 7/6 2023 klokken 00:06

Frederik Vesti er en af Danmarks mest talentfulde racerkørere. Med sine 184 cm er han en af de højere racerkørere. Det holder dog ikke Mercedes-junioren tilbage.

Vesti kører i år sin anden sæson i Formel 2, som er rugeklassen lige under Formel 1.
Formålet med Formel 2, det er at klæde unge kørere på til de udfordringer, der venter i motorsportens kongeklasse på næste trin på stigen.

Vesti kører pt. for Prema-teamet, et team han kender fra sin første sæson i F3.

Vesti har store ambitioner, og Mercedes har spottet danskerens talent bag rattet. Tyskerne har store planer og Vesti må gøre sit for at få sit store ønske opfyldt.

Men hvad er der af muligheder for danskeren? BMF1 kigger nærmere.

Hvis man kigger på antallet af ledige sæder, så ser det presset ud i 2024.

Red Bull-sæderne er fyldt op og der er endda en australier i overskud. Hos junior-teamet hænger Nyck De Vries i en tynd tråd, og Tsunoda har heller ikke imponeret Helmut Marko og Co. Dog står Iwasa og Crawford i kø for de to sæder.

Det mest optimale for Vesti, det ville være et sæde, hvor motorleverandøren hedder Mercedes. Hamilton ligger i kontraktforhandlinger og Russell er bundet i flere år, så det er lidt mere langsigtet.

Hos Williams er Albon bundet i flere år, mens Sargeant sæde er ledigt (potentielt).

Hos Aston Martin er begge sæder låst af Alonso og Stroll jr.

Alfa Romeo beholder Bottas, og i den anden side bliver Zhou. Ellers er Pourchaire også næste mand i rækken. Han er nemlig Alfa Romeo-junior.

Hos Haas har begge kørere kontraktudløb, men Günther Steiner har tidligere udtalt, at han ikke er interesseret i en rookie-kører.

Så de mest oplagte bud er to ting: at Vesti får Sargeants sæde. Williams er kendt for udvikling af rookies. Samtidig kan det hårdt trængte team godt bruge Mercedes’ motorrabat i bytte for Frederik.

Det andet bud er, at Vesti bliver reservekører, der følger F1 tæt på sidelinjen. Dermed får danskeren opbygget erfaring. Det indebærer også rollen som simulator-kører, men også evt. reservekører. Det vigtigste er, hvis Vesti får lov til at få træningssessioner og vise sig frem.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spaniens GP: Løbsresumé Red Bull skifter fokus »