Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 20/9 2024 klokken 18:09
Formel 1-feltet er i Singapore, på en af kalenderens fedeste racerbaner.
Banen er med sine 4,94 km og 19 sving en, der giver hår på brystet for selv den mest erfarne kører.
Modsat 1. frie træning har mørket nu sænket sig over Singapore, og de mange projektører rundt om banen er blevet tændt. Til trods for at det er mørkt, er det 30 grader i luften og 33 grader på asfalten.
Det spidser til i mesterskabskampen, og denne weekend skal nok sætte ekstra skub i kampen om at blive verdensmester, da der ofte sker episoder på den smalle bane.
Der er heftig aktivitet fra start. Banen er nemlig meget anderledes end tidligere. Hamilton melder også over radioen, at traktionen er dårlig. Derfor skal gummisporet lige have lov til at blive kørt ind i asfalten igen.
Verstappen melder over radioen, at hans radioknap satte sig fast. Spøjst nok er han nok ikke så vild med at snakke, da han tidligere blev dømt for dårligt sprogbrug.
Perez får et sort og hvidt flag, da han forlader pitlane. Han overskrider den hvide linje efter pitten, hvilket er forbudt. Til hans forsvar opdagede han pludselig en langsom bil i sin bane.
Magnussen er tilbage i raceren, hvilket er et glædeligt gensyn.
Verstappen melder om, at han ikke rigtig har noget greb i hverken forende eller bagende i de langsomme sving.
Hamilton får at vide, at de kan se, at hans problemer er i fire sving.
Mediumdækket er det mest populære til at starte med, for kun seks kørere har valgt harddækket som deres førstevalg.
Verstappen kører for bredt i svinget, men det er et af de få steder, hvor der faktisk er et afkørselsareal. Heldigt for Red Bull-køreren.
Colapinto stoppede ud for Alpines garage, hvor mekanikerne stod klar. De sendte ham dog pænt videre ned ad pitlane til sine egne pitfolk.
Hamilton melder om, at der stadig er massiv understyring i raceren.
Russell melder over radioen, at hans bil er gået i en form for nødprogram, hvilket betyder, at motoren kører langsomt for ikke at beskadige sig selv. Det går dog af en eller anden årsag hurtigt over igen, og englænderen finder for alvor fart i raceren.
VCARB virker stærke denne weekend, og de leger med oppe i den sjove ende af feltet, da de hurtige tider skal testes af.
Leclerc snitter væggen, da han kører ud af sving 14. Derfor beder han teamet om at tjekke raceren. De kan nemlig aflæse på bilens sensorer, om den er ok.
Tsunoda får at vide, at han skal arbejde med sit venstre forhjul og en smule på bremserne. Det tyder på, at begge deles temperatur er lidt lav, og begge ting dermed ikke fungerer optimalt.
Sainz melder om problemer med bremserne.
Verstappen kører op på curben, så bunden skraber hen ad den, hvilket giver en solid røgsky i svinget.
Piastri kommer lidt for bredt ud i svinget og snitter væggen. Han kan dog fortsætte uden problemer.
Norris powerslider rundt i svinget, men han redder raceren, inden det går galt. Fedt ser det dog ud.
Leclerc prøver ihærdigt at komme forbi Bottas, som ender med at trække ud af banen i svinget og give plads.
Norris kører bag en anden racer, der bremser før, end han forventede, så han misser sit bremsepunkt og fortsætter lige ud på afkørselsarealet. Der sker ikke noget med raceren.
Med under to minutter igen er der gult flag. Russell fortsatte lige ud i sving 8 og kører frontalt ind i væggen. Han drejer for sent ind. Frontvingen er knækket af.
Russell kan dog fortsætte og kører tilbage i pit, hvor han får en ny snude på bilen. Han kommer dog ikke mere ud, da tiden når at løbe ud.
Til slut er Norris hurtigste mand. Han er stærkt efterfulgt af Leclerc og Sainz, så det virker til, at sidste weekends performance er fulgt med her til Singapore.
Tsunoda er på fjerdepladsen med teamkammeraten på sjettepladsen, så VCARB er godt kørende denne weekend.
Du kan se resultatet fra den anden frie træning i tabellen nedenfor:
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)