Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/9 2024 klokken 08:09
Det virker til, at HAAS' holdchef Ayao Komatsu, ikke er synderligt begejstret for at have Kevin Magnussen på sit hold, til trods for at Kevin har hjulpet Nico Hülkenberg til en stor del af de point han har scoret, en holdindsats han næppe vil se i 2025, når Ocon kommer til HAAS.
Yderligere har der så været rygter om, at Komatsu gerne så Oliver Bearman blive i HAAS raceren, resten af sæsonen, så han kunne starte mere forberedt til 2025 sæsonen.
Men det er nu, langt om længe, endeligt bekræftet, at Kevin Magnussen stiller til start for HAAS i Singapore.
Kevin Magnussen kommer til den spektakulære bybane, uden point på sin forseelses-konto og tilmed til en bane, som han holder meget af at køre på og som han tilmed har banerekorden på.
Det bliver godt at se den energi han kommer tilbage med, og om nulstillingen af strafpoint, gør ham mere fri og forhåbentlig hurtigere.