Ruslands GP: 2. frie træning. Max gas.

Efter en første træning med Ferrari og Leclerc som de hurtigste, marginalt hurtigere end Verstappen i Red Bull, blev der i den anden byttet rundt på de to.

Max Verstappen . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/9 2019 klokken 15:09

Mercedes var næsten et sekund langsommere end den hurtigste Ferrari i første træning.

I den anden, havde de lukket en stor del af hullet, hvor det samtidig var Max Verstappen Red Bull, der var den hurtigste. Nu var afstanden til Bottas som hurtigste Mercedes kører, "blot" 0,646 sekund.

Vettel havde ikke så meget skud i sin Ferrari og endte nede på P5, lidt over et sekund langsommere end Verstappen.

Hos HAAS så det værre ud, da Kevin holdt sin placering fra 1. træning på P13, mens Grosjean faldt ned til P16.

Kevin sluttede i øvrigt træningen af med at blive kaldt i pit med problemer. Dog ikke værre end at han kom ind til garagen.

Red Bull må være lidt frustreret efter denne træning. Super lækkert resultat fra Verstappen, men Albon sluttede lige over 2 sekunder langsommere end hans hollandske holdkammerart og endte nede som nummer 10.

Best of the rest, var det pludselig Toro Rosso, med den genfødte Pierre Gasly på P6, mens Renaults bedste mand, Nico Hülkenberg var nede på P8, efter at Sergio Perez i Racing Point skød frem til P7.

Hvis man skulle pege på lidt normalitet, så var det at det var Williams i bunden. Kubica var et helt sekund langsommere end Russel og ligner mere og mere en mand, der er gået på Formel 1 pension.

Hos McLaren overraskede de også negativt, da de heller ikke virkede til at forstå den russiske bane, da Sainz endte på P17, mens Norris dog kom ind på P11.

Det var tydeligt, at der blev testet en del med tunge biler, måske mest fordi vejrudsigten for lørdag, lover en del regn.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:33.162 + 0.000 29
2. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1:33.497 + 0.335 33
3. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:33.808 + 0.646 22
4. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:33.960 + 0.798 32
5. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:34.201 + 1.039 32
10. Alexander Albon Oracle Red Bull Racing
P
1:35.216 + 2.054 18
11. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:35.223 + 2.061 33
13. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
1:35.351 + 2.189 26
16. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1:35.593 + 2.431 31
17. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
P
1:35.635 + 2.473 29
19. George Russell Williams Racing
P
1:36.785 + 3.623 38
20. Robert Kubica Williams Racing
P
1:37.838 + 4.676 36
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ruslands GP: 1. frie træning. Ferrari på toppen Bekræftet: McLaren skifter fra Renault til Mercede »