Østrigs GP - Kvalifikationen LIVE: Verstappen på pole

Kun en uge er gået siden Stiermarks Grand Prix, og nu tager vi hul på Østrigs Grand Prix på samme Red Bull Ring i de østrigske alper. Igen satte Verstappen Mercedes på plads.

Kvalifikation LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 3/7 2021 klokken 14:07

Herunder kan du følge vores LIVE-dækning af kvalifikationen til Østrigs Grand Prix.

I sidste uge var Max Verstappen hurtigste mand i kvalifikationen til Stiermarks Grand Prix, og hollænderen har da også domineret de to træninger hidtil til Østrigs Grand Prix.

Under lørdagens sidste træning lykkedes det dog Lewis Hamilton at presse sin Mercedes foran Red Bull-raceren, så der er igen lagt op til en tæt kvalifikation, som vi dækker LIVE fra kl. 15:00.

Østrigs Grand Prix. Max Verstappen-tribunen på Red Bull RingØstrigs Grand Prix. Max Verstappen-tribunen på Red Bull Ring
Copyright Red Bull Contentpool


Vejret: 25 gr., tørt og let overskyet
Asfalttemperatur: 52 gr.

Vi starter kl. 15:00.

Q1
Med hoppeleg, fest og orange farver ser det ud til, at samtlige hollanske fodboldtilskuere har valgt Red Bull Ring, efter landets exit fra Europamesterskabet i fodbold.

Imens kører Nikita Mazepin og Mick Schumacher ud i deres Haas-racere som de første på banen. Imens lyder det på radioen, at samtligere kørere har fået besked om at holde farten for at undgå farlige situationer.

Nu ruller resten af feltet ud på deres 'out lap'. Kun Alpine F1 og Williams mangler.

12 af de 18 minutter er tilbage med Max Verstappen som hurtigste mand i 1:04.249. Den burde holde resten af Q1.

Lewis Hamilton ruller over stregen på P2, 0,257 sek. efter Verstappen. Herefter følger Valtteri Bottas, Carlos Sainz Jr., Lando Norris og Sergio Perez.

5 minutter tilbage og Fernando Alonso ruller over på P3 i 1:04.472. Pænt overraskende.

Følgende kørere er i farezonen: Nicolas Latifi, Esteban Ocon, Pierre Gasly, Mick Schumacher og Nikita Mazepin.

Kun Hamilton og Bottas er på banen henholdsvis på P4 og 5.

Esteban Ocon ude efter Q1.Esteban Ocon ude efter Q1.
Copyright Alpine F1


3 minutter tilbage og asfalten er tom og sort.

Nu ruller flere ud til sidste battle. Kun Verstappen, Norris, Alonso, Hamilton og Bottas bliver i garagen i nævnte stilling og sikkerhed.

Med 1 minut tilbage kører Esteban Ocon over stregen på P15, men det er tvivlsomt, om den holder.

Tiden er gået og følgende kørere er ude: Kimi Räikkönen, Esteban Ocon, Nicolas Latifi, Mick Schumacher og Nikita Mazepin. Daniel Ricciardo nåede lige med på P15.

Hvad er der sket med Ocon efter offentliggørelsen af den nye 3-årige kontrakt med Alpine? Og der samme kan man spørge Ricciardo om, når den anden McLaren, med Lando Norris, ligger på P2.



Vi venter på Q2.

Q2
Sergio Perez er første mand på banen, mens han brokker sig over langsomme biler i pitlanen. Mexikaneren kører over i tiden 1:04.554, hvilket er en lovende tid.

Banen er tom i nogle minutter, hvorefter begge Mercedes-biler og Verstappen alle kører ud på mediumdækket.

Med 8 minutter tilbage er alle biler ude på banen. Meget kan ske i den tætte trafik.

Lewis Hamilton hurtigst i 1:04.501, men det ødelægger Max Verstappen sekunder efter i tiden 1:04.208. Sergio Perez er på P3.

Sebastian Vettel på P2 mens Lando Norris kort efter spurter ind på samme plads 0,257 sek. efter den førende Verstappen.



5 minutter tilbage og følgende kørere er i farezonen: Carlos Sainz Jr., Charles Leclerc, Fernando Alonso, Daniel Ricciardo og Antonio Giovinazzi.

Russell holder foreløbig en flot P9. Kæmpe forskel på de to Williams-kørere.

1 minut tilbage mens Alonso kører ud på sin sidste flyvende omgang i kampen for at hænge på til Q3. Vettel holder nærmest stille i det sidste sving og ødelægger Alonsos omgang. Giver det straf til tyskeren? I hvert fald brokker spanieren i vanlig stil sig højlydt med sine rullendende R'er.

Tiden er gået og følgende kørere er ude: Carlos Sainz Jr., Charles Leclerc, Daniel Ricciardo, Fernando Alonso og Antonio Giovinazzi. Dermed er begge Ferrarier ude, mens der jubles i Williams' garage over George Russells P10 - delvist pga. af Vettels parkering.

Ferrari har god grund til at studere data efter kvalifikationen, for det er utåleligt for det hæderkronede team at rode rundt under midsterfeltet. Måske skulle man overveje at køre kvalifikationen på soft- og ikke mediumdækket.



Forrest finder vi Max Verstappen, Lewis Hamilton, Valtteri Bottas, Pierre Gasly, Sergio Perez og Lando Norris.

Vi venter på Q3.

Q3
Nedtællingen er startet til de sidste 12 minutter og kort efter ruller samlige biler ud på banen.

Lando Norris sætter en flot tid med 1:03.958, mens Max Verstappen kort efter kører over stregen i 1:03.720. Hamilton kommer ind på P3 0,294 sek. efter hollænderen.

5 minutter tilbage og asfalten er tom, mens der jubles i et orange menneskehav.

2 minutter tibage og bilerne ruller ud til til den sidste mulighed for at få en topplacering til starten i morgen.

Noget tyder på, at Mercedes får rigeligt at se til med bare at holde Lando Norris bag sig.

Max Verstappen og Red Bull på poleMax Verstappen og Red Bull på pole
Copyright Red Bull


Norris sætter hurtigste sektor 1, mens Verstappen kører sine langsomste tider i dag. Alligevel forbedrer hollænderen sig i sidste sektor og redder skindet på P1.

Lewis Hamilton kører over stregen, men bliver i den grad sat på plads og slutter på en uvant P4 fulgt af teamkammeraten Bottas på P5.

Norris snupper P2, kun 0,048 sek. efter Verstappen, men foran den anden Red Bull med Perez bag rattet. En suveræn indsats af den unge brite.

Det er også værd at hæfte sig ved Yuki Tsunodas P7, Pierre Gaslys P6 og George Russells P9.

Lance Stroll sluttede på P10, men der kan blive rykket lidt rundt på pladserne, når det afgøres, om Sebastian Vettel skal have en straf for at spærre for Fernando Alonso i Q2.

Igen er der lagt op til et spændende grandprix i morgen i de østrigske alper, hvor alt kan ske i den forreste halvdel af feltet.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren er startet på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:03.720 15
2. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:03.768 18
3. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
P
1:03.990 23
4. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:04.014 18
5. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:04.049 19
6. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
P
1:04.107 21
7. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
P
1:04.273 21
8. Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 Team
P
1:04.570 20
9. George Russell Williams Racing
P
1:04.591 15
10. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
P
1:04.618 21
11. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
P
1:04.559 15
12. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1:04.600 15
13. Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team
P
1:04.719 15
14. Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
P
1:04.856 9
17. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
P
1:05.051 6
18. Nicholas Latifi Williams Racing
P
1:05.195 6
19. Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team
P
1:05.427 9
20. Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team
P
1:05.951 9
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Officielt: Hamilton forlænger Sejr til Vesti i Formel 3 »