Officielt: Hamilton forlænger

Mercedes har bekræftet, at deres kører Lewis Hamilton forlænger sin aftale med Mercedes i yderligere to år, så den udløber i 2023.

Lewis Hamilton vinder Spaniens Grand Prix 2021 . Copyright Mercedes AMG

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 3/7 2021 klokken 11:07

Den syvdobbelte verdensmester har kørt for Mercedes siden 2013 efter han skiftede fra McLaren.

Siden da har briten vundet seks individuelle verdensmesterskaber.

Hamilton og Mercedes-teamet har domineret sporten de sidste mange år, og englænderen ser frem til at fortsætte samarbejdet med Mercedes i de næste to år.

“Det er svært at tro, at jeg snart har arbejdet med dette hold i ni år, og jeg er spændt på at fortsætte samarbejdet i to år mere,” lyder det fra den 36-årige Mercedes-kører ifølge Formula1.com .

“Vi har udrettet så mange ting sammen, men vi har stadig meget at opnå, både på og udenfor banen. Jeg er utrolig stolt og taknemmelig over, hvordan Mercedes har støttet mig i min kamp for at forbedre diversitet og lighed i vores sport.”

“Tak til alle de dedikerede og talentfulde enkeltpersoner hos Mercedes, hvis hårde arbejde har gjort det hele muligt - og bestyrelsen for deres tillid til mig. Vi er på vej imod en en ny æra med biler, som bliver udfordrende og spændende, og jeg kan ikke vente med at se, hvad vi kan opnå sammen,” lød det fra englænderen.

Teamchefen, Toto Wolff, har også udtalt sig på baggrund af forlængelsen.

“Vi er på vej imod en ny æra i F1 fra 2022 og frem, og der kan ikke være nogen bedre kører for os at have end Lewis.”

“Hans præstationer i sporten taler for sig selv med hans erfaring og fart. Han er på toppen af sin karriere. Vi nyder den kamp vi har i år, og det er også derfor vi gerne hurtigt ville blive enige, så vi ikke vil blive distraheret fra konkurrencen på banen.”

“Jeg har altid sagt, så længe, at Lewis stadig er motiveret for at køre, så kan han fortsætte så længe, han har lyst til,” lød det fra østrigeren.

Den syvdobbelte verdensmester vil være 39 år gammel, når kontrakten udløber.

Det er stadig ikke blevet bekræftet, hvem der kører ved siden af briten i 2022. Det står formentlig i mellem George Russell og hans nuværende teamkollega Valtteri Bottas.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Østrigs GP: 2. frie træning Østrigs GP - Kvalifikationen LIVE: Verstappen på p »