Massa sagsøger F1, FIA og Ecclestone

Felipe Massa har ikke glemt 2008, hvor han mistede et F1-verdensmesterskab til Lewis Hamilton i sidste sving på hjemmebanen i Brasilien og tabte point i Singapore. Nu går han rettens vej for at få sit mesterskab og økonomisk kompensation.

Brasiliens Grand Prix 2018 . Copyright Pirelli

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 11/3 2024 klokken 20:03

Felipe Massa gør nu alvor af sine trusler og går rettens vej for at få tilkendt et F1-verdensmesterskab. Derfor lægger han sag an mod Formula One Management (FOM), FIA og den tidligere F1-boss Bernie Ecclestone i King's Bench Division i Londons High Court.

I en erklæring fra det brasilianske advokatkontor Vieira Rezende Advogados hedder det:

"Hr. Massa ansøger som at få det afgjort, hvorvidt FIA overtrådte deres eget reglement, idet de ikke undersøgte ulykken med Nelson Piquet jun. under Singapores F1-grandprix 2008, og om hr. Massa i tilfælde af en korrekt handling i det pågældende år ville have vundet verdensmesterskabet for kørere."

"Hr. Massa kræver desuden skadeserstatning for det betydelige økonomiske tab, som han har haft på grund af FIA’s svigt, og som hr. Ecclestone og FOM var medskyldige i."

Billeder fra Singapore 2014 Billeder fra Singapore 2014
Copyright Williams F1


Felipe Massa tabte verdensmesterskabet i 2008 til Lewis Hamilton og dermed sin eneste chance i karrieren for at vinde et mesterskab.

Tvisten drejer sig om løbet i Singapore, hvos Fernando Alonso vandt, da Renault manipulerede løbet med at lade Nelson Piquet jun. køre i barrieren og sende en Safety Car på banen.

Massa kom kun i mål som nr. 13. Og fik ingen point, mens Hamilton sluttede på en tredjeplads.

Da FIA, FOM og Ecclestone angiveligt skulle have kendt til Renaults fusk tilbage i 2008, burde løbets resultat være blevet annulleret – og dermed burde ingen kørere eller temas have fået point, heller ikke Hamilton.

I skrivende stund er det svært at vurdere, hvilke chancer Massa har for at få omstødt et resultat, der ligger godt 16 år tilbage.

BMF1.dk følger sagen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Saudi-Arabiens GP: Weekenden i billeder. Ferrari på jagt efter Red Bull-personale »