RB langer ud efter Magnussen

Racing Bulls, eller kort RB, er rødglødende over Kevin Magnussens kørsel i lørdags og truer nu med at blende FIA ind i sagen, som de mener var usportslig. HAAS afviser blankt at de har fået Kevin til at gøre noget forkert.

Kevin Magnussen forsvarede indædt sin position, her foran Yuki Tsunoda. Saudi Arabiens GP 2024 . Copyright Haas F1 - LAT Photo

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/3 2024 klokken 09:03

Kevin Magnussen fik en nøglerolle i det seneste løb i Saudi Arabien, da han viste HAAS Formel 1 racerens sande potentiale, og spillede holdkortet til perfektion.

Det er muligt, at det kunne virke usportsligt, den måde som Kevin Magnussen formåede at holde konkurrenterne bag sig på, men ikke desto mindre, var det netop det, der gav HAAS Formel 1 holdet deres første point i år.

Kevin havde mistet sit overtag i forhold til Nicko Hülkenberg, efter hen modtog to, tvivlsomme, straffe på hver 10 sekunder, hvilket i det tætte felt, betød at han, selvom han ikke skulle i pit, var sendt ned på sidste pladsen.

Under saftycar havde HAAS valgt at pitte Magnussen, men samtidig valgt at splitte deres strategi, så Hülkenberg blev ude, hvilket sendte tyskeren op i pointene.

Forventningen var, at Magnussen ville rykke tilbage forbi Hülkenberg, men da Magnussen blev straffet for sin involvering i kontakt med Albon og senere Tsunoda, hvilket ultimativt udløste 20 sekunders straf, valgte man at lade Magnussen falde tilbage til dem der var bag ham, for at give Hülkenberg den størst mulige buffer.

Strategien lykkedes for HAAS, hvilket især RB har været frustreret over.

"Magnussen kørte af banen og formåede at holde Tsunoda bag sig, med den manøvre, hvilket han også blev staffet for," kom det fra RB's holdchef Alan Permane efter løbet.

"Han lod sig efterfølgende falde tilbage og holdt flere bag sig, i så lang tid, at Hülkenberg kunne tage et gratis pitstop," tilføjede han.

"Det mener vi, i høj grad er usportsligt, hvorfor vi overvejer at involverer FIA i sagen," sluttede han.

Tsunoda indrømmede efter løbet, at det var hans egen fejl, at Kevin kom forbi ham, men er ellers enig med Alan Permane om, at Magnussen kørte meget usportsligt.

"Han overhalede mig, med alle 4 hjul udenfor banen, hvilket gav ham 10 sekunders straf, men det gav mig ingen fordel, når han bare blev ude og crusede rundt foran os," kom det fra den temperamentsfulde japaner.

RB mener, at der vil komme en klage over Kevin, ikke kun for dem, men fra andre af de hold, der ikke formåede at komme forbi ham.

Det skal siges, at Kevin Magnussen ikke forsvarede sin position ulovligt, hvorfor det kun er det usportslige der kan blive en sag for FIA.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1.dk's Power Rating: Saudi Arabiens GP Komatsu: Bredeste Haas-bil i lang tid »