Italiens GP: 1. frie træning

Formel 1-feltet er taget til italien for at køre sæsonens 14. Grand Prix. Her er hvordan det gik under 1. frie træning.

Italiens Grand Prix 2020 . Copyright Ferrari

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 10/9 2021 klokken 16:09

Formel 1 er en tur på Monza for at give den gas. Monza er en bane på 5,793 km med bare 11 sving. Det går for det meste ligeud, det betyder også at banen bliver kategoriseret som en højhastighedsbane.

Holdene kører med lavest muligt downforce den her weekend, grundet de lange lige stræk. Men der er selvfølgelig stadigvæk 11 sving på Monza, så der skal stadigvæk foretages justeringer på raceren, så den bliver så hurtig som muligt.

Monza er lidt anderledes den her weekend, for der er kun en enkelt træning, inden den får fart på i kvalifikationen senere i dag.

Derfor er der også heftig aktivitet på banen fra start af.

Dækkene til weekenden er de hårde C2, medium C3 og bløde C4-dæk.

Robert Kubica er stadigvæk stand-in for den Covid-19 ramte Alfa Romeo-kører Kimi Räikkönen.

Alle kørere på banen

Norris melder tilbage over radioen, at bremsen er blød. Der går også kort tid, så forbremser McLaren-køreren sig, og må køre igennem chikanerne.

Tsunoda får ikke bremset korrekt til sving 1, men japaneren kan fortsætte videre på sin omgang.

Kort tid efter er der lidt ballade mellem Mazepin og Tsunoda. De kører side om side, og de er tæt på at kollidere, men der sker ikke noget.

Gult flag sektor to, men det er hurtigt væk igen. Dog kommer der ikke nogen melding hvorfor.

Hamilton lægger ud med at være hurtigste mand, kort efterfulgt af Sergio Perez. Holdene har fået skåret en hel træning fra, så det betyder, at de kører (højest sandsynligt) med forskellige setups og fuel-mængder, for at finde bedste setup til bilerne.

Perez får et sæt nye medium-dæk på sin Red Bull, og det betyder at Perez napper hurtigste omgangstid. Verstappen kunne ikke følge med i første forsøg og er 4/10 sek efter teamkammeraten.

Verstappen melder om at han har problemer med at få greb i de langsommere sving, hvilket jo forklarer den manglende hurtighed overfor Perez.

De fleste spærrer nok øjnene op, fordi Mazepin sætter en tid som P13. Det er dog på bløde dæk, så han vil forventeligt snige sig langsomt ned mod de sidste pladser.

Charles Leclerc kører for bredt i sving 11 og får slettet sin tid. Mick Schumacher gør Leclerc kunsten efter kort tid efter. Leclerc napper en tur mere og hopper op på tredjepladsen.

Ricciardo, Gasly og Norris napper de tre forreste pladser, imponerende af de tre. Topteamene begynder dog at åbne op for sluserne, og viser at der var mere gas i vognen.

Ricciardo er på et medium-dæk, men Sergio Perez formår ikke at slå tiden med soft-dæk.
Verstappen og Bottas går i front, 6/10 sek foran Verstappen. Bottas på medium, Verstappen på soft. Hamilton sætter lilla sektorer og banker de to andres tider af banen på et medium-dæk.

Russell er P20, men den kommende Mercedes-kører har fået et sæt soft-dæk monteret, og giver det et forsøg. Det sender ham op på 15. pladsen.

Alonso sniger sig op på fjerdepladsen, så noget tyder på at Alpine har holdt igen under træningen. Det var også forventet, at der ville komme grønne og lilla sektorer over hele paletten. Det skyldes primært, at baneforholdene nu er tættest på de forhold, som kørerne møder under kvalifikationen senere i dag.

Stroll og Vettel får også sat fornuftige tider ind, og kommer på fjerde og sjettepladsen.

Tsunoda melder over radioen, at han mangler effekt i sving 7.

Ocon var på en flyvende omgang, men han melder over radioen, at han bliver blokeret. Det viser sig, at Hamilton lå i vejen i svinget.

Mazepin snak langsom ned igennem tabellen, men han er foran Mick Schumacher, så det må være en intern Haas-sejr.

Overraskende top seks

Top tre hedder Hamilton, Verstappen og Bottas, mens Perez sejler nede i midterfeltet.

Stærkt kørt af Stroll som beholder P4, med Gasly 4/100 sek længere bagude, og Vettel nede på sjettepladsen.

De teoretiske tider viser, hvis man sætter alle de bedste sektorer sammen, så er Hamilton hurtigst, kort efterfulgt af Norris og Ricciardo. Bottas står til at være 0,49 sek. langsommere end teamkammereaten.

Dermed bliver det interessant, når kvalifikationen skydes igang kl. 18.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
M
1:20.926 + 0.000 28
2. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:21.378 + 0.452 22
3. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
M
1:21.451 + 0.525 29
4. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:21.676 + 0.750 23
5. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:21.719 + 0.793 28
6. Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:21.824 + 0.898 26
7. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:21.914 + 0.988 26
8. Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
M
1:21.926 + 1.000 24
9. Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team
M
1:22.003 + 1.077 27
10. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
1:22.039 + 1.113 23
11. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1:22.102 + 1.176 25
12. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:22.103 + 1.177 27
14. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
P
1:22.530 + 1.604 31
15. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
P
1:22.534 + 1.608 27
17. George Russell Williams Racing
P
1:23.092 + 2.166 31
18. Nicholas Latifi Williams Racing
P
1:23.442 + 2.516 30
19. Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team
P
1:23.445 + 2.519 23
20. Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team
P
1:23.551 + 2.625 23
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ubekræftede sæder Italiens GP: Kvalifikationen »