Hollands GP - Kvalifikationen LIVE: Verstappen på pole

Efter en pause på 35 år vender Formel 1 tilbage til banen i Zandvoort, Holland, hvorfra vi dækkede kvalifikationen til Hollands Grand Prix LIVE.

Kvalifikation LIVE.. Copyright Bil Magasinet BMF1

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

KATEGORIER

Formel 1
Herunder kan du læse vores LIVE-dækning af kvalifiktionen til Hollands Grand Prix:

Første gang Formel 1 mødte Zandvoort-banen i de hollandske klitter var i 1952, hvor legendariske Alberto Ascari dominerede og vandt løbet i en sikker 1-2-3-sejr til Ferrari. Herefter fortsatte grandprixerne frem til 1985, hvorefter de stigende krav til sikkerhed satte en stopper løjerne i “the killer years”.

I 2019 kom så meddelelsen om, at Zandvoort ville vende tilbage til F1-kalenderen i 2020 efter 35 års pause, men en særlig Covid-pandemi fik arrangørerne til at trykke på pauseknappen i yderligere et år. Men nu går det altså løs igen.

Træningerne fredag og lørdag har været en blanding af Ferrari, Mercedes og Red Bull (læs: Max Verstappen) på de forreste positioner.

Hollands Grand Prix 2021. Fulde huse på tribunerneHollands Grand Prix 2021. Fulde huse på tribunerne
Copyright Red Bull Contentpool


Følg vores dækning af kvalifikationen, som vi dækker LIVE fra kl. 15:00, lørdag.

Lufttemperatur: 19 gr. og fuld sol
Banetemperatur: 25 gr.
Vind: 0 m/s

Q1
Yuki Tsunoda, Nikita Mazepin og Mick Schumacher er første kørere på banen. Herefter følger Robert Kubica, stand-in for Covid-19-karantæneramte Kimi Räikkönen.

Yuki Tsunoda er hurtigst i tiden 1:11.947. Den ødelægger Nicolas Latifi med en omgang, der er 0,249 sekund hurtigere.

Max Verstappen kører ud på banen til akkompagnement af horn, råben og orange røg fra de hollandske tilskuere.

12 minutter tilbage af Q1 og Sergio Perez er nu hurtigst i 1:10.700. Verstappen stempler kort efter ind med 1:10.036.

Sidste weekends helt, Lando Norris, er på P8 med 1:10.789, mens Verstappen kører i pit.

Med 8 minutter tilbage er stillingen forrest: Max Verstappen, Lewis Hamilton, Valtteri Bottas, Pierre Gasly, Charles Leclerc, Fernando Alonso, Sergio Perez, Esteban Ocon. Antonio Giovinazzi og Lando Norris.

Følgende kørere er i farezonen:

15. Robert Kubica
16. Nicolas Latifi
17. Yuki Tsunoda
18. Carlos Sainz Jr.
19. Nikita Mazepin
20. Mick Schumacher

5 minutter tilbage og Nicolas Latifi kører ind på P9, mens George Russell er P15.

2 minutter tilbage og George Russell kører ind på P5. Han følges af Charles Leclerc.

Alle, undtagen Fernando Alonso og Max Verstappen, er nu på banen. Flere biler kører ret tæt.

Tiden er gået og Charles Leclerc sætter hurtigste tid fulgt af Carlos Sainz Jr., Max Verstappen (i pit), Antonio Giovinazzi, Lewis Hamilton og Valtteri Bottas.

Følgende kørere er ude af Q2:

15. Lando Norris
16. Sergio Perez (SAY WHAT!!!)
17. Sebastian Vettel
18. Robert Kubica
19. Mick Schumacher
20. Nikita Mazepin

I de døende sekunder må Sebastian Vettel kaste anker for at undgå at kollidere med Nikita Mazepin, der svinger ind foran eksverdensmesteren og dermed ødelægger dennes hurtige omgang.

Sergio Perez ude af Q2.Sergio Perez ude af Q2.
Copyright Red Bull Contentpool


Stewards melder, at episoden Mazepin/Vettel efterforskes. Begge Haas-racere kørte ud af pitindkørslen lige foran Vettel. Lurer der et klip i licensen til tyskeren?

Men hvad sker der for Sergio Perez og især Red Bull, der sendte mexcaneren ud i voldsom trafik. Han brokker sig i hvert fald på radioen over strategien.

Vi venter på Q2.

Q2
Nicolas Latifi er første mand og dermed hurtigst, men Max Verstappen sætter en supertid med 1:09.071. Bum...

Lewis Hamilton forsøger at gøre Verstappen kunsten efter med tiden 1:09.726. Over et halvt sekund efter hollænderen, hvilket er lysår i disse kredse.

8 minutter tilbage og halvdelen af feltet er kørt i pit.

Charles Leclerc kører ind på en foreløbig P2 i tiden 1:09.437. Kort efter er Daniel Ricciardo på P6 med teamkammeraten i pit. Norris er øjeblikkeligt på P13.

Pierre Gasly ind på P3 foran Lewis Hamilton på P4 og Valtteri Bottas efter.

5 minutter tilbage med uænderet stilling forrest, hvor Max Verstappen fører.

Følgende kørere er i farezonen:

11. George Russell
12. Lance Stroll
13. Lando Norris
14. Nicolas Latifi
15. Yuki Tsunoda

RØDT FLAG! George Russell mister bagenden på sin Williams, pløjer igennem fagsandet og brager baglæns ind i dækmuren. Exit til den (måske) kommende Mercedes-kører.

"Yea', I pushed it to hard... sorry guys," lyder det fra Russell.

Uret er stoppet med 3:53 min. tilbage af Q2, mens Williams-mekanikerne kæmper for at få Russells bil klar igen.

En dårlig dag på kontoret for George RussellEn dårlig dag på kontoret for George Russell
Copyright Williams F1 Team


En ensom marshall fejer lidt sten i svinget, hvor Russell kørte forkert.

Grønt lys!

Nicolas Latifi holder forrest i pitudkørslen fulgt af Esteban Ocon og Lando Norris. Kørerne venter hver især på at der bliver luft til den forankørende, før de starter bilen.

1 minut tilbage med uændret stilling forrest, hvor Max Verstappen fører an fulgt af Charles Leclerc og Pierre Gasly.

NYT RØDT FLAG!

Nicolas Latifi er kørt i dækmuren. En travl dag for Williams.

Sessionen er stoppet.

Replays viser, at Latifi har venstre baghjul ude over kanten, da han passerer Hamilton umiddelbart før sving 7, hvilket sender canadieren sidelæns i fangsand og dækmur. Williams-raceren ser ikke godt ud, og en svær aften/nat venter mekanikerne.

Med kun 1:38 minutter tilbage er det umuligt at forbedre noget, og følgende kørere er dermed eliminerede:

11: George Russell
12. Lance Stroll
13. Lando Norris
14. Nicolas Latifi
15. Yuki Tsunoda

Vi venter på Q3.

Red Bull brokker sig til løbsdirektør Michael Masi over, at Mercedes varmer deres dæk for meget.

Marshalls reparerer stadig på dækmuren i Sving 7.

Mere pauseunderholdning: På Twitter skriver Will Buxton, at Nikita Mazepin "is absolutely furious" over at teamkammeraten "on purpose F****ed him". Russeren henviser til episoden, hvor han spærrede for Vettel. Mick Schumacher nægter at være skydig i noget som helst. Der er sikkert skæg og ballade i Haas-lejren, så man sidder allerede og glæder sig til næste udgave af Drive to Survive.

Mere russisk Haas-underholdning: Mazepin fastholder, at teamet har en aftale om at kørerne skiftes til at blive forprioriteret, og dette skulle tyskeren have ignoreret. Schumacher fik altså et 'go' før russeren, hvilket endte i total forvirring og en nær-kollision med Vettel i Sving 7, da Mazepin og Schumacher fjumrede rundt for at finde ud af, hvem der havde fortrinsretten

Q3
Nedtællingen til de sidste 12 minutter begyndt mens bilerne ruller langsomt ud på banen.

Max Verstappen sætter en særdeles hurtig tid med 1:08.923.

Max på PoleMax på Pole
Copyright Red Bull


Hvad med Lewis Hamilton? Han kører over stregen på P3 i 1:09.268 efter Valtteri Bottas på P2.

5 minutter tilbage og stillingen forrest er:

1. Max Verstappen
2. Valtteri Bottas
3. Lewis Hamilton
4. Pierre Gasly
5. Charles Leclerc
6. Carlos Sainz Jr.
7. Fernando Alonso
8. Antonio Giovinazzi
9. Daniel Ricciardo
10. Esteban Ocon

Alle biler er i pit.

2 minutter tilbage og bilerne ruller ud til deres hurtigste omgang. Charles Leclerc er første mand

Charles Leclerc på en foreløbig P4.

Max Verstappen satser hele butikken og kører over i tiden 1:08.885 fulgt af Lewis Hamilton, der kun er et mulehår på 0,038 sek. efter hollænderen. Valtteri Bottas kører over 0,337 efter pole-sætteren.

Alt eksploderer i orange farver, mens Verstappen takker teamet. Pole på hjemmebanen er virkelig noget helt særligt.

Mens Pierre Gasly jubler over sit resultat (P4) afslutter vi hermed vores dækning af kvalikationen til Hollands Grand Prix, hvor kun 1,281 sekund adskiller P10 fra pole position.

Sessionsresultat

P. Kører Team Tid
1 Max Verstappen RBR 1:08.885
2 Lewis Hamilton MER 1:08.923
3 Valtteri Bottas MER 1:09.222
4 Pierre Gasly SCU 1:09.478
5 Charles Leclerc FER 1:09.527
6 Carlos Sainz Jr. FER 1:09.537
7 Antonio Giovinazzi ALF 1:09.590
8 Esteban Ocon ALP 1:09.933
9 Fernando Alonso ALP 1:09.956
10 Daniel Ricciardo MCL 1:10.166
11 George Russell WIL 1:10.332
12 Lance Stroll AST 1:10.367
13 Lando Norris MCL 1:10.406
14 Nicholas Latifi WIL 1:11.161
15 Yuki Tsunoda SCU 1:11.314
16 Sergio Perez RBR 1:10.530
17 Sebastian Vettel AST 1:10.731
18 Robert Kubica ALF 1:11.301
19 Mick Schumacher HAS 1:11.387
20 Nikita Mazepin HAS 1:11.875

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

FIA kigger nærmere på Norris kørefejl

FIA kigger nærmere på Norris kørefejl

F1 Nyheder 2026-10-05 09:24:00
Forsvarrende verdensmester Lando Norris, havde ikke den bedste weekend ida Formel 1 feltet afviklede Bahrains Formel 1 Grand Prix i Malaysia, men fik dog en 9 plads med sig, som nu mårke er i fare.
[Læs mere]

Malaysia Dagen Derpå: Elendig software

Malaysia Dagen Derpå: Elendig software

F1 Nyheder 2026-10-05 08:01:00
Verstappen og Red Bull fik sæsonens første sejr, Aston Martin og Alonso fik point, og Formel 1-fans fik et regnvejrsløb og en kold spand vand i hovedet. Hvad gik godt, og hvorfor gik det galt?
[Læs mere]

FIA rettede software-fejl mens racerne ventede

FIA rettede software-fejl mens racerne ventede

F1 Nyheder 2026-10-04 15:42:00
En uforudset kombination af faktorer fik flere biler til at miste kraft på formationsomgangen før Bahrains Grand Prix i Malaysia. FIA rettede problemet med en softwareopdatering under regnpausen.
[Læs mere]

Bahrains GP: Verstappen vinder dramatisk løb

Bahrains GP: Verstappen vinder dramatisk løb

F1 Nyheder 2026-10-04 11:53:00
Et vejrplaget Bahrains Grand Prix bød på rødt flag, dækdrama og skuffelser. Verstappen vandt foran Antonelli og Hamilton, mens Russell måtte udgå.
[Læs mere]

Bahrains GP: Verstappen tager sæsonens første pole

Bahrains GP: Verstappen tager sæsonens første pole

F1 Nyheder 2026-10-03 11:55:00
Max Verstappen sikrede sig sin første pole position i år i Bahrains Grand Prix, foran Lewis Hamilton og Isack Hadjar.
[Læs mere]

Bahrains GP i Malaysia: 1. frie træning

Bahrains GP i Malaysia: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-10-02 20:28:00
Formel 1-feltet holder Bahrains GP, men de er slet ikke i Bahrain. Forvirret? Det behøver du ikke at være. Her er højdepunkterne fra den første frie træning til Bahrains GP i Malaysia.
[Læs mere]

Her er de fem kandidater til Ocons Haas-sæde

Her er de fem kandidater til Ocons Haas-sæde

F1 Nyheder 2026-09-30 11:35:00
Esteban Ocon er på vej ud af døren hos Haas, og nu er jagten på Oliver Bearmans nye holdkammerat gået ind. En Ferrari-junior har overhånd, men både McLaren-talent, lidt Red Bull-rester og en Le Mans-vinder melder sig i køen.
[Læs mere]

Ocon er fortid hos Haas F1

Ocon er fortid hos Haas F1

F1 Nyheder 2026-09-30 10:31:00
Som vanligt rumsterer rygterne i F1-paddocken et stykke tid, før de breaker, men nu er det officielt, at Esteban Ocon er fortid hos Haas F1.
[Læs mere]

Formel 1 til Sydafrika i 2031?

Formel 1 til Sydafrika i 2031?

F1 Nyheder 2026-09-30 09:54:00
Blue Mountain Racing vil bygge en ny FIA Grade 1-bane uden for Cape Town og bringe Formel 1 tilbage til Afrika med et sydafrikansk Grand Prix i 2031
[Læs mere]

Alonso udskyder pensionen – fortsætter i 2027

Alonso udskyder pensionen – fortsætter i 2027

F1 Nyheder 2026-09-29 11:01:00
Der har været spekuleret længe, men nu er det en kendsgerning, at Fernando Alonso fortsætter i Formel 1 i næste sæson
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Aserbajdsjans GP

BMF1.dk's Power Rating: Aserbajdsjans GP

F1 Nyheder 2026-09-28 09:19:00
Hvad der startede som et langt Formel 1-tog sluttede i stor spænding. Vi bringer her redaktionens Power Rating og dermed vurdering af kørernes indsatser.
[Læs mere]

Bahrains GP: TV-tiderne

Bahrains GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-09-28 06:13:00
Formel 1 feltet rykker i den kommende weekend til Malaysia, hvor de skal afvikle Bahrains Formel 1 Grand Prix. Lidt specielt, men sådan er det når der er krig i området og man meget gerne vil have afviklet landets løb, og penge måske ikke betyder så meget.
[Læs mere]

Se alle nyheder »