I Maranello har man åbenbart besluttet sig for at ændre de overdimensionerede sidepods og udvikle i samme retning som Red Bull.
Det skriver den italienske udgave af
motorsport.com.
Selv om Ferrari har planer om at præsentere et helt andet koncept i 2024, regner man med, at der til løbet på Imola, det vil sige i midten af maj, vil være en opdatering på vej, der giver Ferarrien et meget anderledes udseende.
I midten af maj skulle Ferrari have udviklet en ny bund, en ny ophængning til bagakslen samt nye sidepods, der skulle fungere med den nuværende aerodynamiske filosofi hos Ferrari, men som alligevel henter elementer fra Red Bull.
Ferrari SF-23
Copyright Ferrari Media
Selv om Ferraris SF-23 fungerede fint i vindtunnellen, er problemet angiveligt, at bilens bund skal have en vis frihøjde ved bestemte hastigheder for ikke at blive skadet af at ramme curbs og banen, hvilket giver mindre downforce hhv. aerodynamisk vejgreb. Og når bilen ligger det højere end andre biler, fungerer dækkene ikke som de skal, og de bliver også slidt hurtigere.
I 2024 forsvinder „badekarskonstruktionen“ helt, og i stedet kommer der sideflanger, som forstærker den såkaldte "coanda"-effekt for at lede højtryksstrømmen, der befinder sig over chassiset, bedre nedad.
Det vil ganske givet også betyde en omstilling for Haas og Alfa Romeo, hvor især Haas benytter en lignende aerodynamisk tilgang som Ferrari.
Saudi Arabiens Grand Prix 2023. Kevin Magnussen på vej ud af garagen
Copyright Haas F1
I øjeblikket skal der dog lappes lidt på SF-23, for i Saudi-Arabien var dette års Ferrari endda langsommere end sidste års Ferrari. Det kan man næppe kalde fremskridt.