Verdens første officielle Formel 1-udstilling åbnet

Formel 1 har netop annonceret åbningen af verdens første officielle Formel 1-udstilling, som indtil videre er placeret i Madrid.

Designskønheden Ferrari F187.88C fra 1988 . Copyright Formula One

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 25/3 2023 klokken 17:03

Skal du til Madrid en af dagene? Så kan vi oplyse, at FIAs præsident, Stefano Dominicali, fredag åbnede verdens første officielle udstilling med emnet 'Formel 1', som afholdes i den spanske hovedstad.

På udstillingen kan man se en bred vifte af usete artefakter og eksklusive bidrag fra F1-sportens mest legendariske hold og personligheder. Et af højdepunkterne er resterne af Romain Grosjeans Haas F1-bil fra hans dramatiske ulykke i Bahrain i 2020. Meget betegnende kan den ses i’Survival’-rummet.

Derudover er der bl.a. seks specialindrettede rum, som hver især er designet i samarbejde med prisvindende kuratorer, kunstnere og filmskabere, hvor man får, hvad arrangørerne kalder “et fantastisk eventyr gennem Formel 1s helt ekstraordinære verden”.

Den besøgende rejse starter i rummet "Once Upon A Time In Formula 1", der består af hidtil usete fotografier, der sender fans gennem sportens mest ikoniske og afgørende øjeblikke.

Resterne af Romain Grosjean Haas-racer fra 2020Resterne af Romain Grosjean Haas-racer fra 2020
Copyright Formula One


Oplevelsen fortsætter gennem 'Design Lab', hvor de besøgende kommer ind i en F1-fabrik for at udforske den moderne design-, test- og fremstillingsproces - med eksklusiv indsigt i den banebrydende dækteknologi, der bruges af Pirelli, som er en af udstillingens sponsorer.

Rummet 'Drivers and Duels' tilbyder et racerbane-inspireret design og viser de mest ikoniske kørere og legendariske løb, siden Formel 1 startede.

'Revolution By Design' præsenterer de banebrydende innovationer i sporten og udforsker nye teknologier, der ligger forude.

Colin Chapmans legendariske Lotus 48B fra 1968Colin Chapmans legendariske Lotus 48B fra 1968
Copyright Formula One


Udstillingens højdepunkt er 'The Pit Wall’, der filmisk giver fans mulighed for at genopleve de største øjeblikke i Formel 1-historien.

Formula One oplyser, at det har taget flere år at udvikle det spektakulære, audiovisuelle design, de sjældne film og billeder, ingeniør- og uddannelsesudstillinger, de skulpturelle og ikoniske racerbiler.

Udstillingen foregår i udstillings- og kongrescenteret IFEMA Madrid fra den 24. marts og løber i flere måneder. Billetter kan købes her og koster fra €19,99.

God tur!

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Horner afviser Hamilton Ferrari begraver badekarret »