Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/12 2021 klokken 12:12
Første frie træning i Abu Dhabi faldt ud til Max Verstappen og Red Bulls fordel, da det var den unge hollænder der sluttede af med den hurtigste tid.
Hans primære rival, Lewis Hamilton i Mercedes, måtte tage til takke med 3. pladsen, mere end 3 tiendedele sekund efter Verstappen, mens Bottas i den anden Mercedes smuttede ind mellem de to på P2.
Perez i den anden Red Bull var kun 0,008 sekund langsommere end Hamilton på P4, hvilket kunne antyde, at vi kommer til at få den tætte kamp mellem de to hold, som alle håber på.
Formiddagens helt store overraskelse kom dog fra den unge japanske AlphaTauri kører Yoki Tsunoda, der kun var marginalt langsommere end Perez på P5, mens den aldrende Fernando Alonso igen viste stor styrke, da han satte sin Alpine op på P6.
McLaren, der længe bejlede til at tage tredje pladsen i konstruktørmesterskabet, faldt helt igennem, da Norris kun formåede at sætte 12. hurtigste tid, mens Ricciardo, der ellers har vist fin form på det seneste, roede rundt nede på P16.
Som altid, fandt vi det stærkt udfordrede HAAS hold i bunden, der kører med biler der er bundet sammen af Gaffatape og sejlgarn.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)