Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/12 2021 klokken 14:12
Gaffatape og sejlgarn er det næste de begynder at finde frem i HAAS-garagen, skulle en af deres to kørere beskadige en racer.
Holdet har meldt ud, at der er store mangler i deres reservekatalog, hvilket samtidig har fået dem til at meddele deres to kørere, Nikita Mazepin og Mick Schumacher, at de virkelig skal være forsigtige under træningerne og kvalifikationen.
Til gængæld, så kan de bare give den gas under løbet. Skulle de smadre en bil, vil der bare være mindre for holdet at slæbe med hjem, eftersom det nu er helt slut med de nuværende racere efter denne weekend.
Modsat. Skulle en af de to være uheldig under træningerne eller kvalifikationen, kan det ende med at de ikke kan komme til start.