Vil Verstappen have Ricciardo tilbage?

Meget tyder på, at Ricciardo kan være på vej tilbage til Red Bull – i første omgang som reservekører. Men i 2024 kan vi måske få australieren at se i en Red Bull igen med Verstappen som teamkammerat i stedet for Perez.

Abu Dhabis Grand Prix 2022. Red Bull front . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 22/11 2022 klokken 19:11

Intet er skrevet under – endnu.

Men Red Bulls Helmut Marko udtalte sidste uge, at Daniel Ricciardo ville være tilbage i Red Bull-folden som reservekører i 2023.

Overraskende.

Men hvad der måske er endnu mere overraskende er, at Max Verstappen angiveligt vil have Daniel Ricciardo tilbage til Red Bull, fordi han ikke kan holde Sergio Perez ud.

Chok.

Ruslands Grand Prix 2018. Daniel Ricciardo er stor fan af West Coast Eagles - det lokale fodboldhold (Australsk Fodbold) fra PerthRuslands Grand Prix 2018. Daniel Ricciardo er stor fan af West Coast Eagles - det lokale fodboldhold (Australsk Fodbold) fra Perth
Copyright Red Bull Contentpool


Ifølge F1-Insider er Verstappen og Perez fortsat uvenner på trods af, at Red Bull gør alt for at proklamerer fryd og gammen i Formel 1-teamet udadtil.

Rygterne går som tidligere nævnt på, at Verstappen skulle være sur på Perez efter Monaco, hvor mexicaneren crashede på kvalifikationsomgangen, så Verstappen – og andre – ikke fik mulighed for at sætte en sidste hurtig omgang.

Sergio Perez’ far Antonio puster til konfliktgløderne mellem hollænderen og mexicaneren i det mexicanske medie Esto:

„Max mærker Checos ånde i sin hjelm. Han har aldrig før haft en lignende teamkammerat, de andre var meget dårligere. Checo vinder løb, som Max ikke kan vinde, nemlig de meget svære løb.“

Perez vinder i SingaporePerez vinder i Singapore
Copyright Red Bull


Den udtalelse kommer selvfølgelig fra Sergio Perez’ far, men ved sæsonens sidste løb kunne man tydeligt høre publikummet råbe ”Checo, Checo”, da Max Verstappen var midt i sit interview. Det var ikke rart at være Verstappen i det øjeblik...

Mange fans – især de mexicanske – mener, at Verstappen med vilje har undladt at hjælpe Perez flere gange, senest i Abu Dhabi og i Brasilien, på trods af, at mexicaneren flere gange har hjulpet hollænderen.

Og på grund af den verserende konflikt med Perez skulle Verstappen have ønsket at få Ricciardo tilbage snarest muligt.

Det forklarer måske også, hvorfor Helmut Marko pludseligt udtaler, at Ricciardo er på vej tilbage, selv om der ikke er skrevet under på noget som helst endnu.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1.dk’s Power Rating: Abu Dhabis GP Officielt: Ricciardo tilbage hos Red Bull! »