Tysk avis: VW overtager både Red Bull og McLaren

Læsere af BMF1 vil vide, at rygterne om VW-koncernens indtog i Formel 1 har svirret i længere tid. Nu får rygterne ny næring og beskrives i konkrete detaljer – af tyske finansjournalister på avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Abu Dhabis Grand Prix 2021 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 13/1 2022 klokken 09:01

Rygterne om VW-koncernens indtog i Formel 1 har svirret i længere tid.

Nu bliver rygterne dog konkretiseret af den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ), der mener at vide, at vi får mærkerne Porsche og Audi at se i Formel 1 fra 2026.

Og det bliver ikke bare som motorleverandører – men som egne fabriksteams!

Porsches logo.Porsches logo.
Copyright Porsche


Porsche skulle dermed overtage Red Bull og Alpha Tauri, mens McLaren bliver overtaget af Audi.

Der har tidligere været rygter fremme om, at Audi skulle have overtaget McLaren – noget som McLaren Group dementerede i svage vendinger den 15. november 2021.

Men rygterne dødede altså ikke, og senest har engelske Car Magazine og nu altså også fra tyske FAZ bragt nye oplysninger om VW’s planer.

McLarens bud på 2022.McLarens bud på 2022.
Copyright McLaren Media


I øvrigt er det ganske interessant at lægge mærke til, hvilke journalister på Frankfurter Allgemeine Zeitung, der har skrevet den eksklusive historie om VW og Formel 1:

Man burde måske tro, at det ville være motorsportsjournalister, men der er rent faktisk tale om tre velkendte finansjournalister på FAZ.

At artiklen findes i FAZ’s finanssektion skal måske tolkes som et vink med en vognstang til investorer om store kommende ændringer i VW-koncernen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Skal Masi fyres før Hamilton fortsætter? Tillykke med de 50 år »