Saudi Arabiens GP; løbsresumé:

Efter en intens og forlænget kvalifikation lørdag med Perez på pole position, Kevin som nummer 10 og Hamilton som nummer 16 var der lagt op til et yderst spændende løb. Læs med her og oplev, hvordan det udfoldede sig.

Japans Grand Prix 2019 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 27/3 2022 klokken 21:03

Sergio Perez gav sig selv de bedst mulige omstændigheder for at grundlægge en sejr med starten fra pole position. Han kom godt afsted og lukkede hurtigt døren for både Leclerc og Sainz i de to Ferrarier. Leclerc pressede Sainz mod ydersiden af banen, hvilket åbnede døren for Verstappen, der ikke var sen til at udnytte muligheden og stjæle tredjepladsen fra spanieren. Kevin Magnussen var også hurtigt ude af startboksen og avancerede en enkelt plads op som nummer ni.

Esteban Ocon forblev på femtepladsen foran teamkammerat Fernando Alonso efterfulgt af Bottas, Magnussen, Gasly. Lewis Hamilton, den ene af tre kørere til at starte på det hårde dæk, var allerede oppe som nummer 14 efter få omgange, mens Norris overhalede Pierre Gasly for 10. pladsen og Russell gjorde det samme mod Ocon og kørte op som nummer fem.

Russells overhaling puttede Ocon direkte i kløerne på Alonso, og de to teamkammerater kæmpede en intens kamp over flere omgange med Alono som endelig 'vinder' - de to fik dog til sidst en instruks fra pitten.

I mellemtiden havde Gasly taget 10. pladsen tilbage fra Norris, og Hamilton kørte sig op som nummer 11 ved en overhaling af Lance Stroll. Hamilton kørte sig derefter ind i pointene på 10. pladsen ved at overhale Gasly.

Leclerc på andenpladsen, og 1,7 sekunder efter Perez, blev instrueret i at pitte for at overhale mexicaneren ved hjælp af et undercut. Det fik dog prompte Red Bull til at hive Perez i pit, mens Leclerc derfor forblev på banen. Og det der skulle have været en strategisk kamp om førstepladsen blev i stedet til en neutralisering af løbet, da Nicholas Latifi for anden gang denne weekend smadrede sin racer, denne gang i banens sidste sving.

Leclerc og Verstappen havde på dette tidspunkt været i pit og kom ud foran Perez. Leclerc havde føringen fulgt af Verstappen. Perez blev i mellemtiden undersøgt hos løbets stewards for at have overhalet Sainz efter banens Safetycar linje. Han gav senere selv pladsen tilbage til Sainz. På dette tidspunkt var det kun Magnussen, Hamilton og Nico Hülkenberg, der stadig havde deres hårde startdæk på, og de tre lå på dette tidspunkt hhv. nummer 6,7 og 9.

Ved genstarten på omgang 21 fastholdt Leclerc sin føring foran Verstappen, Perez og Sainz. Russell var fortsat nummer fem foran Magnussen, derpå Hamilton, Alonso, Hülkenberg og Bottas i top 10. Hamilton overhalede Magnussen på omgang 24, men Kevin kæmpede sig tilbage, og Hamilton måtte derfor gøre arbejdet endnu engang omgangen efter.

På omgang 36 var det så Alonsos tur til at passere Magnussen, men glæden var kun kort for spanieren, der få sekunder efter måtte fortælle over radioen, at han ikke havde mere motorkraft. Omtrent det samme skete også for Daniel Ricciardo i sin McLaren, og de to stoppede med nogle meters mellemrum ved indkørslen til pitten. Bottas sluttede sig kort tid efter til listen af udgåede biler.

Den virtuelle safetycar blev indført, og placering af Alonso og Ricciardos bil betød, at pitten en overgang blev lukket. Magnussen var heldig og fik gennemført sit pit stop. Det samme gjorde Hülkenberg, men Hamilton var mindre heldig og modtog ikke kaldet fra sit team, inden at han var kørt forbi pitten. Perioden sluttede på omgang 41 med Leclerc fortsat på førstepladsen fulgt af Verstappen, og først da kunne Hamilton køre i pit. Han kom ud som nummer 12.

Verstappen kom hele tiden tættere på Leclerc og opnåede DRS, hvilket også hav ham føringen på omgang 42. Omgangen efter var det så Leclercs tur til at lave sammen nummer på Verstappen. Verstappen forsøgte endnu engang omgangen efter, men denne gang forbremsede han sig ind i første sving. De to var igen i duel på omgang 46, hvor Verstappen fik sat den endegyldige overhaling ind ved første sving på den efterfølgende omgang.

Verstappen troede et øjeblik, at hans sejr måske ville være i fare, da en kollision mellem Stroll og Albon gav anledning til gule flag, og Verstappen samtidig følte, at Leclerc ikke respekterde hastigheden og kørte sig tættere på holllænderen. De gule flag ophørte på sidste omgang, men Leclerc kunne ikke komme tæt nok på Verstappen, og han kunne således tage sin første sejr i 2022.

Perez sluttede som nummer fire efterfulgt af Russell, Ocon, Norris, Gasly , Magnussen og Hamilton.

Endnu et begivenhedsrigt Grand Prix med masser af god ræs og en Kevin Magnussen, der absolut giver grund til optimisme, når næste løb køres i Melbourne.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 4. Max Verstappen Red Bull Racing
P
1T24:19.293 2 25
2. 2. Charles Leclerc Ferrari
P
1T24:19.842 2 19
3. 3. Carlos Sainz Jr. Ferrari
P
1T24:27.390 2 15
4. 1. Sergio Perez Red Bull Racing
P
1T24:30.093 2 12
5. 6. George Russell Mercedes AMG
P
1T24:52.025 2 10
6. 5. Esteban Ocon Alpine F1
P
1T25:15.310 2 8
7. 11. Lando Norris McLaren
P
1T25:15.417 2 6
8. 9. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
P
1T25:22.239 2 4
9. 10. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
1T25:23.601 2 2
10. 16. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
1T25:33.241 2 1
11. 13. Guanyu Zhou Alfa Romeo Racing
P
1T25:41.508 2 0
12. 18. Nico Hülkenberg Aston Martin F1 Team
P
1T25:51.035 2 0
13. 15. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
P
49 omg. 2 0
14. 17. Alexander Albon Williams
P
47 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
15. 8. Valtteri Bottas Alfa Romeo Racing
P
36 omg. 2 0
16. 7. Fernando Alonso Alpine F1
P
35 omg. 2 0
17. 12. Daniel Ricciardo McLaren
P
35 omg. 2 0
18. 19. Nicholas Latifi Williams
P
14 omg. 2 0
19. 20. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
P
0 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Saudi-Arabiens GP: Kvalifikationen LIVE Ingen straf til Magnussen »