Sainz afviser

Carlos Sainz Jr. har været involveret i en stor del af arbejdet med Madring, den nye bybane der fik Formel 1 debut i weekenden. Men han afviser pure, at han var involveret i designet af banen, der har fået stor kritik.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

"Jeg har intet haft med designet af banen at gøre," kom det fra Williams spanske stjerne, Carlos Sainz Jr. efter weekendens Grand Prix på Madring, i Madrid.

Sainz har været en del involveret i løbet, hvorfor der var mange der, fejlagtigt, troede at det også gjaldt rådgivning omkring banens udlæg.

Men det vil han altså ikke have på sine skuldre, slet ikke efter den hårde kritik banen har fået.

Det er det løb der har haft færrest overhalinger, og de fleste af dem kom som en del af starten af løbet.

Arrangørerne bag Madring løbet, har allerede talt med FIA om at lave tilpasninger til banen, netop for at gøre det muligt at overhale flere steder.

Så vi kan forvente, at næste års spanske Formel 1 Grand Prix vil blive mere underholdende, i stil med det vi oplevede i Baku, efter deres første løb også var virkelig kedeligt og allerede året efter var meget bedre.

Madring har meldt ud, at de arbejder sammen med FIA og Sainz om at gøre løbet mere spændende, men i første omgang, siger Carlos altså, det ikke var ham!