Vælg hvilke cookies du vil tillade. Nødvendige cookies er altid aktive. Læs mere i vores cookiepolitik.
Nødvendige
Kræves for at siden fungerer. Kan ikke slås fra.
Analyse
Anonym trafikmåling via Google Analytics – hjælper os med at forbedre siden.
Marketing
Annoncer via Google AdSense. Uden marketing-cookies vises der stadig annoncer, men uden personalisering.
Honda har taget et vigtigt skridt fremad med sin B-spec motor, der nu er blevet så stabil i håndterbar for køreren, at fokus kan skiftes til ren ydeevne. Det bekræfter Shintaro Orihara, Hondas chefingeniør, i en udtalelse på fabrikkens officielle side på Instagram.
Hondas opgraderede motor debuterede ved Hollands Grand Prix, hvor Fernando Alonso sikrede en 9. plads, hvilket var det bedste resultat for Aston Martin-Honda-samarbejdet indtil nu. Dog var Monza og Spanien udfordrende for holdet på grund af banernes fokus på ren fart.
Fernando Alonso foran Lance Stroll. Belgiens GP 2026
Copyright Aston Martin Aramco F1 Team
Under det spanske grandprix på Madring havde Alonso udfordringer med køreegenskaberne, men Orihara oplyser, at man nu har løst disse problemer.
Resultatet i dag var ikke, hvad vi håbede på, men vi har lært meget, som vi kan tage med os til fremtidige løb. Over de sidste tre løb har vi forbedret håndterbarheden for vores spec 2-motor. Ved at reducere disse udfordringer kan vi nu fokusere på ydeevnen.
Med Azerbaijans GP i Baku ude i horisonten, hvor banens 2,2 km lange langside stiller store krav til motorens ydeevne, er Aston Martin og Honda – og ikke mindst Alonso – klar over, at det bliver en udfordring.
Vi må tage det løb for løb. Hvis vi har en chance for at score point som i Zandvoort, må vi gribe den. Men vi ved, det bliver svært. Vi skal fortsætte med at lære. Selv i dag (på Madring, red.), hvor der ikke var noget at kæmpe for, prøvede vi forskellige indstillinger og strategier for at fortsætte læringsprocessen.
Det er ikke første gang Orihara lover forbedringer fra Hondas side, men om der virkelig er noget om snakken denne gang, vil vise sig, når Azerbaijans Grand Prix er afviklet søndag d. 27. september.