Ricciardo til Monza med gridstraf

De seneste løb har ikke været en dans på roser for Daniel Ricciardo, og på Monza bliver det ikke bedre, idet australieren risikerer at starte med gridstraf.

Canadas Grand Prix 2018 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 27/8 2018 klokken 19:08

Daniel Ricciardo, Red Bull, er efter alt at dømme tvunget til at udskifte sin motorenhed, når han rammer asfalten på Monza i den kommende weekend. Det oplyser teamchef Christian Horner i dag.

"Daniel vil pådrage sig straf i næste løb, fordi han står over for at få skiftet sin motor," fortalte Horner til Autosport.

”Vi vil køre med motoren om fredagen, og så vil vi beslutte, om vi fastholder beslutningen.”

Såfremt at Red Bull vælger at skifte enheden, bliver teamet de første til at køre med Renaults nye ”Spec C”-motor.

Red Bull #3 gøres klar til FP1Der skal sikkert ny motorenhed på Ricciardos bil.
Copyright Bil Magasinet BMF1


Horner oplyser samtidig, at Max Verstappen også vil få nye dele på sin bil, hvis den nye motor viser sig god. Hollænderen vil i givet fald ikke modtage straf, idet han endnu har en motor samt MGU-H på ”kontoen”. Enhver anden udskiftning på bilen vil dog resultere i en straf.

”Vi vil gøre, hvad vi kan for at undgå det,” udtalte Horner.

Interessant nok vælger Renaults eget fabriksteam at køre med den gamle enhed på Monza, og ifølge CEO Cyril Abiteboul skyldes det, at der ”er visse risici med pålideligheden”.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Straf til Hülkenberg Leclerc takker Halo »