Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/8 2018 klokken 08:08
Nico Hülkenberg missede totalt sit bremsepunkt, da starten var gået til Belgiens Formel 1 Grand Prix.
Det betød at han bragede op bag Alonso, der blev slynget op i luften og hen over Alfa Romeo Saubers, Charles Leclerc og vidre ind i Daniel Ricciardo.
At der ikke skete mere, var noget af et mirakel.
Nico Hülkenberg har også efterfølgende erkendt, at det udelukkende var hans fejl.
FIA har meldt ud, at fejlen har givet ham 3 point på hans kørerkonto, samt at han får en 10 placeringer startstraf på Monza.
Som det ser ud for Renault for tiden, vil 10 startplaceringer straf sende ham langt tilbage i feltet på Monza, hvilket er gode nyheder for HAAS, der er tæt på at fange Renault i kampen om 4. pladsen i konstruktørmesterskabet.