Reklamerne på dettes års Red Bull kommer til at se anderledes ud end de sidste par år:
Blandt andet forsvinder sponsorerne Citrix, som er et stort amerikansk softwarefirma, og Puma fra Red Bull.
Bahrains Grand Prix 2022. Red Bull klar med racer nr 1 på gridden
Copyright Red Bull Contentpool
Puma leverer ellers kørerdragter til mange Formel 1-teams og har indtil for nyligt også leveret til Red Bull, men Red Bull har indgået en aftale med Castore, som også er McLarens tøjmærke.
Desuden forsvinder kryptofirmaet Tezos fra Red Bull, hvilket sandsynligvis skal ses i sammenhæng med de usikre finansforhold for kryptomarkedet.
De nye sponsorer kan ses på
Red Bulls hjemmeside.
Max Verstappen klar til start. Brasiliens GP 2021
Copyright Red Bull Contentpool
Max Verstappens personlige sponsor, Jumbo, som er en stor supermarkedskæde, er ramt af en stor skandale om hvidvask af penge og har indstillet mange af sine sponsorater. Det skriver bl.a. det hollandske medie
Algemeen Dagblad.
Jumbos nu tidligere CEO Frits van Eerd gælder som mistænkt i sagen. Frits van Eerd har levet et luksusliv og kørt i historiske Formel 1-biler, før han i 2017 startede sit eget team i LMP2-kategorien WEC og også selv har siddet bag rattet.
Frits van Eerd blev midlertidigt anholdt i 2022 i forbindelse med en politimæssig undersøgelse pga. mistanke om hvidvaskning af penge og andre varer, ejendomshandler, bilhandler, mistænkelige indbetalinger af høje kontantbeløb samt forskellige tvivlsomme sponsorkontrakter i Motocross.
Belgiens Grand Prix 2019. Max Verstappen næsten på hjemmebane i Belgien med speciel orange hjelm
Copyright Red Bull Contentpool
Efter beskyldningerne trådte van Eerd tilbage fra sin stilling som chef for Jumbo, og alle motorsportsaktiviteter og sponsorater inden for motorsport blev lagt på is.
I skrivende stund berør dette dog ikke Max Verstappen, som sandsynligvis stadig vil kører med påskriften ”Jumbo” på sin hjelm, når denne sæson går i gang.
Det hollandske politi for særlig økonomisk kriminalitet er fortsat i gang med at undersøge forholdene.