Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 6/11 2022 klokken 10:11
Formel 1 står overfor en skelsættende vej for en grønnere fremtid. Planen er, at Formel 1 ikke vil udlede CO2 i 2030. Når de nye motorer kommer i 2026, så vil halvdelen af effekten være fra el, og den anden halvdel fra motoren blive drevet af bæredygtigt brændstof.
Pirelli er også med på den grønne omstilling. Første spadestik i kampen om et lavere energiforbrug, det skal tages i 2023, hvor man vil sænke temperaturen for dækopvarmerne fra de nuværende 70 grader celsius til 50.
Dermed ville holdene spare energi. Næste skridt er at fjerne dækopvarmning helt i 2024.
Det er dog ikke noget, kørerne er helt vilde med, for bilernes vejgreb bliver betydeligt forværret, når dækkene er kolde. Og med koldere dæk, er det sværere at skabe temperatur i dem. Derfor frygter kørerne også, at det kommer til at koste nogle ulykker, hvis/når det bliver indført i Formel 1.
Som det er nu, så varmer holdene dækkene ved 70 grader c i 3 timer. Det er planen, at det skal sænkes til 50 grader i tre timer i 2023.
I Mexico lavede Pirelli en test, hvor de beholdt temperaturen på de oprindelige 70 grader, men i stedet sænkede det til 2 timer, ifølge motorsport.com.
Meningen med det var, at det kræver en masse energi at varme tæpperne op, men når de tæpperne er varme, så bruger de ikke lige så meget energi. Så det Pirelli fandt ud af var, at tæpperne brugte mindre energi, hvis man beholdt temperaturen på 70 grader i to timer, frem for 50 grader i tre timer.
Så det er planen, at Pirelli vil indføre det i 2023. Dog skal det lige godkendes først.
Planen er dog stadig at fjerne brugen af dækvarmere helt i 2024.