Vesti får vigtig Mercedes-test

Den danske Formel 2-kører, Frederik Vesti, har fået tildelt sin første Formel 1 testtid, når F1 afvikler årets Young Driver Test i Abu Dhabi i dagene efter årets sidste løb.

Vesti klar til test . Copyright Mercedes

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/11 2022 klokken 13:11

Det er en stor dag for Frederik Vesti, der har annonceret at han vil tage del i Young Driver Test, der afvikles d. 22. november i Abu Dhabi, lige efter årets sidste Formel 1 Grand Prix.

Vesti, der er en del af Mercedes Juniorprogrammet, vil således få sin debut i en Formel 1-bil, hvilket han naturligvis er meget stolt over.

På hans Facebook side, Frederik Vesti Motorsport, skriver den unge dansker:

"Det er et utroligt tegn på tiltro, som Mercedes giver mig, hvilket jeg vil takke dem for!"

"Ingen ord kan beskrive den følelse jeg har, efter at have fået denne mulighed. Det er noget, der vil være med til at give min karriere et boost, og jeg kan ikke vente med at komme bag rattet af W13!"

"Der venter mig en stor del forberedelse inden testen med blandt andet at få tilpasset et sæde,, simulatorarbejde og gennemgang af mange procedure," sluttede den glade, 20-årige dansker.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sergeant er en mulighed for Haas Ralf Schumacher vil af med Kevin »