Officielt: Audi med i Formel 1 fra 2026

Rygterne har svirret længe, men nu er det endelig officielt: Audi vil være med i Formel 1 fra 2026 - og åbenbart med sin helt egen motor uden komponenter fra Porsche.

Frankrigs Grand Prix 2022 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 26/8 2022 klokken 09:08

Så er det endelig officielt: Audi kommer til at være med i Formel 1 fra 2026

På et virtuelt pressemøde, som BMF1 var med til, bekendtgjorde Audi-chefen Markus Duesmann at, Audi vil være at finde i Formel 1-feltet fra 2026.

Under pressemødet blev der overraskende nok talt meget om elektrificeringen af bilerne, bl.a. at Audi regner med kun at sælge elbiler fra 2032.

Interessant nok udtalte Markus Duesmann, at selv om både Porsche og Audi er en del VW-koncernen, så vil Audi bygge sine egne motorer uden hjælp fra Porsche.

Audi oplyste ikke noget om nogen samarbejdspartner – men Alfa Romeo, det vil sige Sauber, regnes for at blive Audis samarbejdspartner. Afgørelsen er dog ikke truffet endnu.

Domenicali udtalte, at Formel 1 har ventet længe på denne dag, og han er overbevist om, at Audi vil kunne bidrage til de at løse de tekniske udfordringer, som Formel 1 vil stå over for i fremtiden og bidrage til underholdningen.

Audi	Audi
Copyright Audi Motorsport


Formel 1-bossen Stefano Domenicali og FIA’s præsident Mohamed Ben Sulayem var også med på pressemødet for at byde Audi velkommen.

FIA’s præsident Mohamed Ben Sulayem kom - måske med en slet hentydning til Mario Andretti – med en bemærkning om, at man ikke ønsker at have teams med i Formel 1, som vil blive kørt bagud af de etablerede teams.

Mohamed Ben Sulayem er dog sikker på, at Audi har kompetencer til at være konkurrencedygtige i 2026.

Markus Duesmann udtalte overraskende nok, at Audi ikke er i Formel 1 for at tjene penge, og at der ikke kommer til at blive nogen konflikt med Porsche, selv om begge mærker er samlet under VW-gruppens vinger.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Belgiens GP: Løbsoptakt Breaking: Alfa Romeo forlader Formel 1 »