Belgiens GP: Vejrudsigten

Man siger, at der ikke er Formel 1 på den belgiske SPA bane, uden det regner på et tidspunkt. Sidste år regnede det så meget, at løbet blev afblæst efter få omgange, men det ser bedre ud i år.

Belgiens Grand Prix 2021 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/8 2022 klokken 12:08

Ardennerne, der omkranser Circuit Spa-Francorchamps, har det med at give ret ustabilt vejr på banen, især når vi kommer til efteråret.

I modsætning til sidste år, er der dog ikke meget der tyder på, at der kommer så meget regn, hvis noget overhovedet.

Fredag varsles der gode temperaturer på omkring 24 grader, med en meget lille chance for regn, hen mod eftermiddagen.
Vinden skulle blive i den lette ende.

Lørdag Kvalifikationsdagen ser ud til at blive alt andet end det Ferrari vil have. Det skulle blive køligt, med temperaturer omkring 20 grader og skyet, men fortsat meget lille chance for regn og let vind.

Søndag Skyerne står til at skulle forsvinde helt fra området, samtidig med at temperaturene stiger til omkring 25 grader. Lige nu står det til, at der ikke er en chance for regn, samtidig med at der nærmest skulle være vindstille.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ungarns GP: Vejrudsigten Hollands GP: Vejrudsigten »