Formel 1 er dyrt – også selv om man er multimillionær som Gene Haas.
Siden 2019 har Haas-teamet været på udkig efter sponsorer – med svingende held:
Rich Energy og Uralkali viste sig at være dårlige partnere for Haas - hver på deres helt egen måde.
Haas VF-21.
Copyright Haas F1
Men nu har Haas præsenteret en ny sponsor fra 2023:
MoneyGram:
MoneyGram er som navnet antyder en amerikansk finansvirksomhed, der har en årlig omsætning på 1,6 milliarder dollars.
Haas-teamchefen Günther Steiner er glad for, at teamet nu kan komme tættere på F1-budgetloftet:
"Med denne aftale kan vi komme tættere på budgetloftet, og så har alle det samme udgangspunkt," udtaler Steiner i henhold til
Motorsport.com.
Singapores Grand Prix 2019. Haas fredag. Günther Steiner
Copyright Haas F1
"Takket være denne aftale tror jeg, at vi inden for de næste par år kan være med i kampen om podiepladser. Jeg lover ikke, at det sker næste år, for vi kommer lige fra to år, som var meget dårlige for os, men vi er kommet godt igen, og vi vil fortsætte med at forbedre os.”
Valget af MoneyGram får i henhold til Steiner ingen indflydelse på valget af kørerne.