USA'S GP: 1. Frie træning

Formel 1-feltet er tilbage i USA denne gang på nyklassikeren Circuit of the Americas i Austin Texas med en masse unge kørere i aktion.

Aston Martin USA . Copyright Aston Martin

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 21/10 2022 klokken 22:10

Som følge af reglen, der trådte i kraft i år, så skal holdene give kørere, der har kørt tre løb eller mindre i F1-sammenhæng muligheden for at køre i den første frie træning som minimum to gange i løbet af sæsonen.

Det er der mange hold, der har valgt at gøre i denne weekend, som tæller Williams, Alfa Romeo, Ferrari og McLaren.

Hos Williams er det den nuværende Formel 2-kører Logan Sargeant, som har fået muligheden for at køre på sin hjemmebane i USA i stedet for Latifi.

Hos Alfa Romeo kører den franske Formel 2-kører Theo Pourchaire i stedet for Bottas.

Hos Ferrari har den tidligere F2-kører Robert Schwartzman fået chancen for at køre italienerne i stedet for Leclerc. Sidst, men ikke mindst kører den tidligere Indycar-mester Alex Palou for McLaren.

Kevin Magnussen må også træde til side i den første frie træning til fordel for Antonio Giovinazzi, men italieneren indgår ikke i reglen om at give urutinerede kørere chancen for at køre i en F1-bil under en løbsweekend, da Formel E-chaufføren har kørt i Formel 1 mellem 2019-2021, hvor han kørte for Alfa Romeo.

Og netop Giovinazzi mistede bagenden ud af sving 4, hvor han kørte ind i barrieren. Han formåede dog heldigvis at køre bilen tilbage til pitten, men dog skulle bilen repareres, så Giovinazze missede resten af træningen.

Carlos Sainz kørte hurtigste tid i sin Ferrari-racer, hvor han var lidt over to tiendedele hurtigere end den nykårede dobbelte verdensmester, Verstappen.

Hamilton sluttede top 3 af, hvor han var et halvt sekund fra Sainz. Russell i den anden Mercedes-garage måtte tage sig til takke med en syvendeplads lige bag Alonso i sin Alpine-racer.

Stroll så også hurtig ud i sin Aston Martin-racer, hvor han i en kort periode var hurtigste mand inden de tre førnævnte kørere slog ham tilbage på en fjerdeplads.

Verstappens holdkammerat, Sergio Perez sluttede på femtepladsen med +0.658 op til Sainz på førstepladsen. Det er også blevet bekræftet, at mexicaneren må tage en gridstraf, så Red Bull-køreren kommer til at starte fem pladser længere tilbage, end hvor han kvalificerer sig.

Schumacher gjorde intet væsen af sig i træningen, hvor han sluttede P15.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:36.857 + 0.000 18
2. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:37.081 + 0.224 14
3. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:37.332 + 0.475 19
4. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:37.460 + 0.603 23
5. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
1:37.515 + 0.658 18
6. Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
S
1:37.713 + 0.856 24
7. George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:37.802 + 0.945 22
8. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:37.810 + 0.953 23
9. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:37.856 + 0.999 22
10. Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:38.041 + 1.184 24
11. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
S
1:38.102 + 1.245 23
13. Alexander Albon Williams Racing
S
1:38.422 + 1.565 20
14. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:38.898 + 2.041 22
15. Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team
S
1:38.922 + 2.065 20
16. Robert Scwartzman Scuderia Ferrari
S
1:38.951 + 2.094 20
17. Alex Palou McLaren Formula 1 Team
M
1:39.911 + 3.054 21
19. Nyck de Vries Williams Racing
S
1:40.325 + 3.468 22
20. Antonio Giovinazzi Moneygram Haas F1 Team
S
1:43.063 + 6.206 4
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ny sponsor til Haas USA’s GP: 2. Frie træning »