Sergio Perez, Red Bull, var hurtigst i den sidste og tredje træning før kvalifikationen til Miamis Grand Prix, som køres på en smal bane (eller P-plads), der i den grad deler vandene.
Således klager kørerne både over en stærkt ujævn bane og usædvanlig glat asfalt. Der er med andre ord lagt op til hvad som helst i en kvalifikation, hvor Max Verstappen har haft alvorlige tekniske problemer, og, ikke mindst, en Lewis Hamilton, som stadig ikke kan finde melodien.
Kevin Magnussen i Haas har haft nogle lovende træningstider, som i alle tre tilfælde har placeret ham i Top 10.
Endelig skal det nævnes, at Esteban Ocon nåede af smadre sin bil så voldsomt, at han ikke når at stille op til kvalifikationen i sin Alpine F1.
Vi starter kl. 22.00 (dansk tid).
Miami
Copyright Miami GP
Vejret: Tørt.
Lufttemperatur: 34 gr.
Banetemperatur: 53 gr.
Q1
Ikke overraskende starter samtlige biler med de røde dæksider, og hjemmebaneheltene Mick Schumacher og Kevin Magnussen er chauffører i de første biler på banen.
Kort efter følger resten af feltet til kvalifikationens første 18 minutter.
Kevin Magnussen er hurtigst, men det ødelægges kort efter af Alex Albon og dernæst Yuki Tsunoda og Lance Stroll.
13 minutter tilbage og Carlos Sainz, Ferrari, er hurtigste mand i 1:30.858.
Max Verstappen hurtigst i 1:30.235.
10 minutter tilbage og Kevin Magnussen kører over på P10.
Sergio Perez er næsthurtigst fulgt af George Russell, Carlos Sainz, Guanyu Zhou og Daniel Ricciardo.
Lewis Hamilton i en feberredning, og sænker farten, mens Kevin Magnussen nu er på P9 lige foran Mick Schumacher.
5 minutter tilbage og Charles Leclerc er nu hurtigst i tiden 1:29.474. Verstappen lige efter på P2.
Magnussen på P14 lige bag Schumacher på 13., imens Hamilton endnu engang må afbryde sin omgang med en tur i frakørselsarealerne.
2 minutter tilbage i en kvalifikation, hvor der er skåret 2-3 sekunder af tiden siden starten på sessionen.
George Russell op på P6, mens Kevin Magnussen er på P14. Teamkammeraten Schumacher er oppe på P8.
Følgende kørere er i faconen:
16. Fernando Alonso,
17. Guanyu Zhou
18. Alex Albon
19. Nicolas Latifi
Tiden er gået og Magnussen bliver skubbet ud af Fernando Alonso, der springer op på P6.
Ude af kvalifikationen er følgende kørere:
16. Kevin Magnussen,
17. Guanyu Zhou
18. Alex Albon
19. Nicolas Latifi
Det forlyder, at Kevin Magnussen har haft problemer med både radio og GPS-tracker, hvilket reelt betyder, at Haas-køreren har kørt rundt i blinde.
Vi venter på Q2.
Q2
Mick Schumacher er første mand på banen og følges kort efter af Charles Leclerc, Carlos Sainz, George Russell og Lando Norris.
Der er taget hul på de næste 15 minutter.
Charles Leclerc er hurtigst i 1:29.729 foran Carlos Sainz.
Yuki Tsunoda får besked på at køre hurtigere, mens Max Verstappen sætter hurtigste tid i 1:29.202.
Lando Norris op på P6 og Sergio Perez styrer ind på P2 foran Sainz. Begge Red Bulls kører i pit.
Med 7 minutter tilbage mangler Sebastian Vettel og Pierre Gasly stadig at sætte en tid.
Mick Schumacher på P12 og kører i pit til dækskifte, mens George Russell kører ud på sin første timede omgang. Briten laver en fejl og afbryder sin omgang, mens han råber på radioen, at bilen hopper. Hamilton på P5.
5 minutter tilbage og stadig med Charles Leclerc på P1.
George Russell kører ud på endnu en flyvende omgang og opnår P7.
I farezonen finder vi:
11. Lando Norris
12. Lance Stroll
13. Mick Schumacher
14. Sebastian Vettel
15. Daniel Ricciardo
2 minutter tilbage mens Hamilton kæmper med sin Mercedes på P5.
Tiden er gået, mens Sebastian Vettel sender sin Aston Martin op på P10 og Lance Stroll i den anden grønne bil ryger op på P8.
Vi venter på Ricciardo. Og han afbryder kort efter sin omgang, mens Vettel fortæller, at han mistede bilen i chikanen.
Mick Schumacher ryger ned på P15 og starter dermed lige foran Kevin Magnussen i den anden Haas.
Lando Norris overraskende op på P3. Stor kontrast til Ricciardo i den anden McLaren på P14.
Følgende kørere er eliminerede:
11. Fernando Alonso
12. George Russell
13. Sebastian Vettel
14. Daniel Ricciardo
15. Mick Schumacher
Vi venter på Q3.
Q3
Bilerne ruller ud til den sidste 10-minutters kvalifikationsrunde, og første mand er Charles Leclerc i Ferrari. Monegaskeren har dagens hidtil bedste tid i 1:29.729.
Leclerc kører over i 1:29.055. Den smadrer Max Verstappen med tiden 1:28.991. Sainz på P3 i den anden Ferrari. Sergio Perez på P4 et "helt" halvt sekund efter den førende teamkammerat.
5 minutter tilbage og alle er i garage.
2 minutter tilbage og samtlige biler er ude på deres flyvende omgang.
Carlos Sainz ser stærk ud. Kan han snuppe P1 foran Leclerc?
Tiden er gået og hurtigste mand er Charles Leclerc fulgt af Carlos Sainz i den anden Ferrari.
Af en eller anden årsag bakkede Max Verstappen af og skal starte på P3 i morgendagens grandprix. Replays viser, at hollænderen taber bilen i et sving.
Hos Alfa Romeo er der stor begejstring over Valtteri Bottas' P5. Bestemt ikke uden grund.
Løbet i morgen starter med følgende biler i forreste linje (uofficielt resultat):
1. Charles Leclerc
2. Carlos Sainz
3. Max Verstappen
4. Sergio Perez
5. Valtteri Bottas
6. Lewis Hamilton
7. Pierre Gasly
8. Lando Norris
9. Yuki Tsunoda
10. Lance Stroll
Der er med andre ord lagt op til en spændende start i morgendagens grandprix i Miami.