Hvis Russell, som forventet, kommer til Mercedes efter denne sæson, er der mange der har peget på et direkte bytte mellem de to, men nu lader det til at der er flere optioner for finske Valteri Bottas.
Man kan sige, at der næppe er noget galt i at han vælger at stoppe helt, skulle han tabe sædet til Russell, frem for at rykke ned til Williams. Men der er også muligheder hos Alfa Romeo.
Alfa Romeo skulle angiveligt have haft samtaler med Bottas, men ikke som mange tror, som afløser for Kimi Räikkönen, men derimod for Ferrari Junior køreren Antonio Giovinazzi.
Efter denne sæson, har Alfa Romeo ikke længere et krav fra Ferrari om at de har en af deres Juniorer på holdet, hvilket giver dem en chance for at have et hold med to finske kørere, hvilket vil være første gang det er sket.
Det der taler mod dette er, at Kimi Räikkönen er en meget voksen Herre i Formel 1 regi, samt at han ret ofte, er begyndt at lave underlige fejl hen mod slutningen af løbet, hvor det lader til at han er ukoncentreret og lidt ligeglad, når der nu ikke er point til ham.
Men en finsk holdkammerart er måske lige det der skal til, for at vi kan få det bedste frem i Kimi igen.
Skulle det ende med, at Russell så kommer til Mercedes og Bottas kommer til Alfa Romeo, vil der være et ledigt sæde hos Williams som næppe passer til Giovinazzi.
Mercedes har ikke en Juniorkører klar til at hoppe i Williams sædet, hvilket betyder at de vil se på det talent, der kan komme med flest penge, uanset hvor han kommer fra.
Et godt bud kan være kinesiske Guanyu Zhou, der lige nu er på 2. pladsen i Formel 2 mesterskabet og en mand der også kan komme med gode kinesiske sponsor-penge til Williams holdet.
Zhou er Alpine Junior-kører, som Christian Lundgaard, hvilket kan være en fordel for Williams, der samtidig rygtes til at rykke fra Mercedes Power til Renault Power.
Det betyder at et bud på besætningen hos de tre hold i 2022, ser sådan ud:
Hold |
Kører |
Kører |
Alfa Romeo |
Kimi Räikkönen |
Valteri Bottas |
Mercedes |
Lewis Hamilton |
George Russell |
Williams |
Nicholsa Latifi |
Guanyu Zhou |