FIA indrømmer fejl

Efter kvalifikationen i Singapore var der forvirring om, hvorvidt Max Verstappen ville blive straffet for et par forseelser: Det blev han ikke, og det undrede de fleste. FIA indrømmer nu, at det var en fejl.

Max Verstappen med Jos Verstappen hjem . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 22/9 2023 klokken 15:09

Max Verstappen skulle egentlig have haft positionsstraf til Singapores grandprix. Men det det fik han ikke. Og det var en fejl, indrømmer FIA nu.

Efter kvalifikationen til Singapores grandprix var flere undersøgelser mod den hollandske F1-verdensmester., bl.a. for:

1. obstruktion af Yuki Tusonoda
2. at vente uforholdsmæssigt længe i pitten på trods af grønt lys og dermed hindre andre kørere i at komme ud på banen.

Trængsel efter starten i Singapores GP 2023Trængsel efter starten i Singapores GP 2023
Copyright Pirelli Media


Max Verstappen slap med advarsler, men ifølge motorsport-total.com fik det flere teams og kørere til at kræve en forklaring fra FIA under fredagens møder i Japan.

Den største forseelse var hindringen af Tsunoda, og her indrømmede Red Bull, at der havde været en for dårlig kommunikation mellem Verstappen og teamet, hvilket førte til obstruktion af Tsunoda.

Sjovt nok havde AlphaTauri ikke gidet at sende nogen repræsentant som det ellers er kutyme til mødet med løbets stewards efter kvalifikationen i Singapore. Der har senere været spekulationer fremme om, at AlphaTauri ikke ville/måtte være årsag til en straf til Verstappen.

Carlos Sainz fører an. Singapores GP 2023Carlos Sainz fører an. Singapores GP 2023
Copyright Pirelli Media


Umiddelbart efter kvalifikationen i Singapore udtalte FIA, at flere kørere var blevet straffet med en advarsel for lignende forseelser tidligere på sæsonen. Problemet er bare, at det ikke passer: Charles Leclerc blev straffet for et lignende tilfælde i Monaco i år.

Matteo Perini, der både var løbssteward sidste uge i Singapore og nu er det igen denne uge i Japan, indrømmede på mødet, at den manglende straf til Verstappen var forkert, men at det ikke vil få nogen betydning for andre lignende forseelser i fremtiden – hvilket betyder, at ingen vil kunne pege på den manglende straf til Verstappen for at undgå en potentiel straf.

Bahrains Grand Prix 2022. Max Verstappen P2. Med FIA præsident Mohammed Ben SulayemBahrains Grand Prix 2022. Max Verstappen P2. Med FIA præsident Mohammed Ben Sulayem
Copyright Red Bull Contentpool


Til gengæld frikender FIA sig selv og Verstappen for at holde lang tid i pitten og spærre for andre kørere, da det ikke er eksplicit forbudt i henhold til reglementet. Derfor slap Verstappen her med en advarsel.

Verstappen startede som nr. 11 og sluttede som nr. 5 i Singapore. Rent faktisk burde hollænderen have startet som nr. 14, indrømmer FIA.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Japans GP: 2. frie træning Japans GP - Kvalifikationen LIVE: Verstappen på po »