Den sidste træning inden eftermiddagens kvalifikation startede i tørvejr og på den tørre asfalt var det igen Williams der var med i toppen af tidstabellen. Alex Albon sluttede P2 med kun Charles Leclerc hurtigere. Dog skal det nævnes at Red Bull ikke nåede at sætte nogle rigtige tider og det samme gælder Mercedes, som man også må forvente er en del hurtigere når det gælder i kvalifikationen.
I den første tørre del af træningen var det mest en kamp mellem de mindre teams, og Williams var på det rigtige tidspunkt med soft-dæk på raceren. Williams noteres for både P2 og P7, hvilket er et af de bedste træningsresultater for Logan Sargeant.
Der var lidt drama i pitten lige da Lando Norris fik besked på at stoppe raceren lige efter at han havde forladt garagen. Mekanikerne havde glemt en ventilator på McLaren-raceren som skulle fjernes før Norris kunne køre sikkert ud på banen.
Løbsledelsen har efterfølgende meddelt at McLaren skal stille til en samtale da Norris var kørt forbi garagerne og dermed teknisk set var på banen, hvorfra en mekanikere ikke må gå ud og arbejde på raceren.
Regn på midtvejspunktet
Da regnen ramte, ca. kl 12 lokal tid, var det kun Charles Leclerc der fortsatte rundt - og tilmed på tørvejrsdæk. Monegaskeren kom slet ikke ud i 2. frie træning så han skulle have så mange omgang ud af raceren som muligt. Efter et par små afkørsler, kørte han dog også i pit.
Hen mod slutningen var der en del kørere der kørte ud på intermediate-dæk. Tiderne var stadig næsten 15 sekunder langsommere end på tør bane, men der er stadig meget at lære for ingeniørerne og kørerne.
Vejrudsigten melder om fortsat ustadigt vejr til kvalifikationen så hvis endnu en byge skulle ramme, så er de fleste kørere klar til udfordringen.
Intermediate-dæk der stadig er varme.
Copyright Alfa Romeo Racing Orlen
Kevin Magnussen fik kun sat 15. hurtigste tid inden regnen ramte og Nico Hülkenberg er P19 så Haas teamet har ikke rigtigt nået af vise noget. Desværre ser halvdelen af holdene meget stærke ud med de opdateringer som er med i denne weekend.
Guanyu Zhou var i garagen under det meste af træningen. Kun to omgange er kineseren noteret for. På den anden side af garagen slutter Valterri Bottas på P18.
Kvalifikationen køres kl 16 dansk tid senere i dag.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)