Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/4 2021 klokken 16:04
Mercedes ligner et hold, der virkelig har fået meget ud af de tre uger, der er gået siden åbningsløbet.
Bottas sluttede endnu engang som den hurtigste mand, men Hamilton var endnu tættere på denne gang, blot 0,01 sekund efter finnen.
For Red Bull var det en skidt træning, da deres store håb, Max Verstappen, blot fik 10 minutter på banen, inden han fik problemer. Noget der ligner Honda udfordringer, son AlphaTauri så under den første træning.
Opmuntrende for Red Bull var det dog at se Pierre Gasly, slutte helt oppe som nummer 3, efter endnu en stærk indsats af ham.
Ferrari ligner et hold, der igen har fået styr på tingene.
Carlos Sainz Jr. sluttede som den hurtigste af de to på P4, lige foran Charles Leclerc i den anden Ferrari. Men træningen sluttede langt fra godt for Leclerc, der kørte af hen mod slutningen og beskadigede sin racer rimelig voldsomt.
Hos Aston Martin var Stroll igen den hurtigste af de to, men Vettel var ikke helt så langt efter canadieren og udtalte efter træningen, at han føler sig mere og mere i et med Aston Martin raceren, der er markant anderledes at kører, end noget andet han tidligere har kørt.
Mazepin er ikke ligefrem en kører, som høster roser i feltet. Han sluttede sidst af alle og der er der er flere og flere, der siger at han slet ikke bør være med i Formel 1.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)