Dækpanik hos Pirelli og FIA

Der er dækproblemer for Pirelli og FIA op til Qatars Formel 1-grandprix: FIA har netop udsendt en meddelelse om, at dækkene kun kan holde 18 omgange. Ergo mindst 3 pitstops eller diskvalifikation..

18" dæk på Red Bull-raceren . Copyright Pirelli Media

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 8/10 2023 klokken 15:10

”I må maksimalt køre 18 omgange på Pirelli-dækkene, ellers bliver I diskvalificeret.”

Det er kort fortalt den besked, som Formel 1-teamene har fået fra Pirelli og FIA op til Qatars F1-grandprix, og som FIA har lagt op på deres officielle hjemmeside.

Jean Todt og Mario Isola. Todt fik særligt pole position trofæ til Saudi-Arabiens Grand PrixJean Todt og Mario Isola. Todt fik særligt pole position trofæ til Saudi-Arabiens Grand Prix
Copyright Pirelli


Årsagen skyldes sikkerheden og de nye “pyramide”-kerbs på banen i Qatar, som har en hævet kant på 50 mm, og som har vist sig at kunne beskadige dækkene.

Efter fredagens FP1 analyserede Pirelli dækkene og fandt mikroskopiske revner i dækkenes sidevægge mellem den øverste compound og karkassen på de dæk, der havde kørt over de såkaldte pyramidekerbs.

Der under hele løbsweekenden hængt et stort spørgsmålstegn over dækkene, for ingen teams har rigtigt haft tid til at teste de forskellige dæktyper og vurdere sliddet og belastningen i forbindelse med de nye typer kerbs.

Lance Stroll i pit. Qatars GP 2021Lance Stroll i pit. Qatars GP 2021
Copyright Aston Martin


De manglende tests har ført til massiv kritik fra kørere og teamchefs – og nu har Pirelli og FIA trukket i nødbremsen og indført 3 obligatoriske pitstop.

Hvis ikke man overholde de obligatoriske pitstops, bliver man som nævnt diskvalificeret, hvilket i høj grad begrænser mulighederne for køre taktisk.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Qatars GP: 1. frie træning Qatar Grand Prix; løbsresumé: Verstappen fejrer ve »