40 % mindre downforce fra 2026

Der arbejdes intenst på at færdiggøre F1-regulativet for 2026, og allerede nu tegner sig et billede af markant større ændringer, end dem vi så i 2022. Vi bringer en oversigt.

Audi er nu en del af Sauber Motorsport . Copyright Audi AG

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 3/10 2023 klokken 12:10

FIA og Formel 1’s ingeniører har nu arbejdet i to år med den nye formel, eller regulativ, fra 2026 og frem, og ændringerne er markante, og vi bringer her en oversigt over de mest gennemgribende forandringer på bilerne, som FIA har løftet lidt af sløret for.

Reglerne for hybridmotorerne er allerede velkendte, og der kommer ikke store ændringer her. Minimumsvægten er sat til 130 kg., turboladerens vægt 12 kilo, MGU-K mindst 16 kilo og batteriet 35 kilo. Det ville resultere i en totalvægt på 193 kilo, hvilket er 23 procent mere end i dag.

Ud over brugen af 100 % bæredygtigt brændstof er andelen af elektrisk strøm næsten tredoblet. Der kommer således 350 kw ud af batteriet i stedet for de 120 kw, vi har i dag. Det bliver udelukkende MGU-K (kinetisk energi), som kommer til at stå for energigenindvindingen på 475 hk. MGU-H’en, som i dag henter kraft fra den overskydende energi fra udstødningsgasser, udgår i 2026.

Alt dette har direkte indflydelse på resten af bilen, for batteriet skal nemlig på en pålidelig måde kunne tilføres energi på hver omgang. Den klassiske genvinding af kinetisk energi i motorens delbelastningsområde er ikke nok.

Billeder fra præsentationen af Mercedes W06Billeder fra præsentationen af Mercedes W06
Copyright Mercedes AMG


Derudover skal der forbruges benzin for at generere elektrisk strøm. Eksperter antager, at af de 100 kilo benzin, der skal være til rådighed til løbet, vil omkring 30 kilo blive brugt til at lade batteriet op.

Den nye bilgenerations høje vægt er et andet problem. De nuværende biler på 798 kilo er efter manges opfattelse alt for tunge. Med den nye PU’s (power unit) ekstra vægt vil det stige til mere end 800 kilo, hvis der ikke foretages ændringer.

FIA meddelte dog for nylig, at man ville reducere bilernes samlede vægt med 50 kilo. Teknisk direktør, Pat Symonds, anser dette tal for at være meget optimistisk, men mener, at der er gode muligheder for at reducere vægten med i hvert fald 20 kilo.

Men måske kommer der ingen minimumsvægt overhovedet, for den skarpe konkurrence teamene imellem vil hjælpe til at reducere vægten, og her kommer FIA's strenge belastningstests på den ene side til hjælp og budgetloftet på den anden. Begge ville forhindre sikkerhedsrelaterede ekstremiteter og efterfølgende omkostningseksplosion.

Haas bagvinge til Italiens GP 2023. Den ændres i 2026Haas bagvinge til Italiens GP 2023. Den ændres i 2026
Copyright BMF1.dk


FIAs to sportsdirektører, Nikolas Tombazis og Pat Symonds, har dog udtrykt bekymring for, at nogle teams vil gå for langt for at spare vægt, når det kommer til affjedringsbeslagene på bilerne. For at undgå dette, vil der blive indført minimumsstandarder.

Et første trin tænkes at indebære fjernelse af vægtgrænsen for drivkomponenterne i PU’en. Også her beskytter budgetloftet mod et dyrt “våbenkapløb”. Ret beset vil den eneste risiko ved en for let konstruktion af PU’en være defekter, hvilket i virkeligheden kun vil give lidt mere uforudsigelighed og dermed gavne spændingen.

Uanset hvad, så vil drivlinjen blive tungere, end det er i dag uden indførelse af en minimumsvægt. Det er derfor også nødvendigt at arbejde med resten af bilen, hedder det fra FIA’s ingeniører. Og der arbejdes med flere områder.

Således siges det, at der kun vil være seks gear i stedet for de otte i dag. Bilerne og dækkene bliver mindre. Bredden siges at skrumpe fra 200 til 190 cm., akselafstanden fra i øjeblikket 360 til 340 cm. Symonds åbner endda for at nå ned på 330 cm., hvis muligt, men det møder modstand fra nogle teams.

Pirellis nye 18Pirellis nye 18" dæk med fælg (th). De ændres fra 2026
Copyright Bil Magasinet BMF1


Reduktionen af areal og volumen påvirker også bilens vinger. Eksperterne har beregnet, at downforce vil falde med 40 %. Aktiv aerodynamik er designet til yderligere at reducere modstanden på langsiderne, så bilerne ikke skal køre for længe for at lade batteriet op. Simuleringer har vist, at når man tager alle faktorer i betragtning, vil bilerne med det nye regulativ næppe blive langsommere.

Den gode nyhed er for alle F1-fans er, at overhalinger burde blive nemmere uden kunstig hjælp af f.eks. DRS. Ingeniørerne planlægger nemlig en lille konceptændring, som allerede blev diskuteret med 2022-bilerne, men derefter parkeret i en skuffe. Symonds ønsker dog ikke at afsløre, hvad denne ændring handler om, men nævner blot, at det vil blive meget nemmere at følge en anden bil i fremtiden.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA godkender Andretti Formula Racing LCC Optakt til Qatars Grand Prix »