Brasiliens GP: 2. træning. Vettel hurtigst

Efter en første træning, der var præget af regn, blev den 2. træning langt mere nyttig for holdene, da regnen var stoppet, så de bløde dæk kunne komme i brug. Ferrari var hurtigste hold.

Mexico GP 2019 . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/11 2019 klokken 21:11

1. trænings tider kunne ikke bruges til meget, men den anden var langt mere informativ.

Op til Brasiliens Formel 1-grandprix havde FIA endnu engang valgt at præcisere reglementet omkring motorerne, hvilket mange mente var rettet mod Ferrari. Men med de tider, som Ferrari viste i denne anden træning, var der ikke meget der tydede på, at det havde nogen effekt.

Leclerc, der kommer til start med en straf på søndag, som følge af at han har måtte få endnu en motor i brug, formåede ikke at følge med Sebastian Vettel i den anden Ferrari, der igen i denne weekend, virkede som sit gamle sultne jeg.

De to Ferrarier var dog ikke så langt foran de andre.

Max Verstappen i Red Bull raceren sluttede blot 0,134 sekund efter Vettel, mens Bottas, der igen var hurtigste Mercedes mand, kun var 2 hundrededele sekund længere bagud.

Hamilton sluttede på P5, lige over 2 tiendedele sekund efter Vettel.

Hos HAAS var det Kevin Magnussen der viste vejen igen, da han placerede sig helt oppe som nummer 6, dog hele 7 tiendedele sekund efter Hamilton.

Grosjean i den anden HAAS, var 3 tiendedele sekund langsommere end Magnussen, men sluttede helt ned på P16, hvilket understreger hvor tæt midterfeltet er.

Hos Williams, der er mere presset end nogensinde før, som følge af mangel på reservedele, var Kubica ikke ligefrem dagens helt, da han kørte af og ramte barrieren ret hårdt med store skader til følge.

Renault, der kæmper hårdt mod McLaren om placering som "best of the rest", fik Daniel Ricciardo op lige efter Kevin på P7, mens Hülkenberg i den anden Renault sluttede indenfor rimelighedens grænse på P11.

McLaren, derimod, måtte se deres to kørere ende langt fra hinanden. Sainz på P10 og Norris på P18 med kun Williams bag sig.

I morgen er der igen varsel om regn, men med en mindre sandsynlighed end i dag, så der er håb for de hold, som ønsker at optimere setupet til kvalifikationen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:09.217 + 0.000 30
2. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1:09.238 + 0.021 35
3. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:09.351 + 0.134 33
4. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:09.373 + 0.156 37
5. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:09.440 + 0.223 39
6. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
1:10.143 + 0.926 38
9. Alexander Albon Oracle Red Bull Racing
P
1:10.275 + 1.058 31
10. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
P
1:10.310 + 1.093 38
16. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1:10.504 + 1.287 38
18. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:10.700 + 1.483 41
19. George Russell Williams Racing
P
1:11.818 + 2.601 36
20. Robert Kubica Williams Racing
P
0:00.000 - 2
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Brasilien GP: 1. frie træning - våd oplevelse og r Brasiliens GP - Kvalifikationen LIVE: Pole til Ver »