Herunder kan du følge BMF1's LIVE-dækning af kvalifikationen til Belgiens Grand Prix på den fascinerende Spa-Francorchamps i Ardenner-bjergene.
Fredagens træninger blev domineret af Valtteri Bottas om fredagen og Max Verstappen i begge lørdagens træninger, som for den sidstes vedkommende blev afviklet i det nærmest tradtionelle regnvejr på denne bane.
Vi starter dækningen fra kl. 15:00.
Lufttemperatur:14 gr.
Vind:1 km/s
Banetemperatur: 17 gr.
Luftfugtighed: 94%
Spa-Francorchamps.
Copyright Racing Point Force India
Regnen er begrænset, men starten er indtil videre udsat pga. meget regnvåd bane.
Race Control oplyser, at der startes kl 15:12, men regnvejrskyerne hænger stadig tungt over banen.
Q1
Bilerne er rullet ud på pitudkørslen og venter på grønt lys. George Russell holder forrest. Dækvalget veksler mellem intermediate og full wet-dæk.
Russell melder, at det "definetely is full wet", der skal bruges.
Gult flag i sektor 2, hvor Nicolas Latifi er kørt i græsset. Williams-køreren kommer dog hurtigt ud på banen igen.
Med 11 minutter tilbage sætter Gasly hurtigste tid fulgt af Lewis Hamilton.
På intermediate sætter George Russell hurtigste tid med 2:02.068 og Nicolas Latifi er næst hurtigst. Williams-kørerne er de eneste på intermediate.
Red Bull er blevet indspireret og henter bilerne ind til intermediate.
8 minutter tilbage af Q1 og stillingen forrest er stadig George Russell, Nicolas Latifi, Lando Norris og Max Verstappen.
Yuki Tsunoda, AlphaTauri, endnu engang slået af Gasly
Copyright AlphaTauri
6 minutter tilbage. Esteban Ocon har stadig ikke sat en tid, men kører nu over stregen på P3.
Der forventes regn inden for 3 minutter.
George Russell forbedrer P1 til 2:02.068.
5 minutter tilbage og Carlos Sainz Jr. sætter hurtigste tid. Kort efter Sergio Perez. Derefter Daniel Ricciardo. sekunder efter blev den slået af Charles Leclerc. Så Max Verstappen. Så Lando Norris.
I dropout-zonen finder vi Sebastian Vettel, Lewis Hamilton, Fernando Alonso, Pierre Gasly og Nikita Mazepin.
2 minutter tilbage, stadig med Lando Norris forrest.
Lewis Hamilton kæmper dig op og indtager P2 bag Lando Norris.
1 minut tilbage. Kørerne i dropout-zonen kæmper med regn og asfalt.
Tiden er gået og Lando Norris sætter hurtigste tid foran Max Verstappen og Lewis Hamilton mens Esteban Ocon hænger lige over farezonen på P15.
Franskmanden klarer den og følgende kørere er ude af Q1:
16. Antonio Giovinazzi
17. Yuki Tsunoda
18. Mick Schumacher
19. Kimi Räikkönen
20. Nikita Mazepin
Vi venter på Q2, mens Alfa Romeo bestemt ikke kan være tilfredse med at ryge ud af Q1.
Q2
Alle biler holder klar i pitlanen og samtlige er på intermediate, mens det ligner regn igen om 5-6 minutter. Derfor er alle stærkt interessret i at få sat en tid, hvis sessionen stoppes før tid. Rent lotteri.
Lewis Hamilton kaldes i pit til nye intermediate.
Lando Norris sætter hurtigste tid med 1:57.235, hvilket burde sikre ham en sikker Q3.
Pierre Gasly kun 0,070 sek. efter på P2, men det ødelægger Max Verstappen kort efter.
Lewis Hamilton kæmper og afbryder sin omgang. Verdensmesteren ligger øjeblikketligt på P14.
6 minutter tilbage, stadig med Lando Norris forrest fulgt af Max Verstappen, Sebastian Vettel, Pierre Gasly Sergio Perez og Charles Leclerc.
Lewis Hamilton kører ind på P7 og Valtteri Bottas på P9.
Daniel Ricciardo er nu på P5 foran Sergio Perez og George Russell.
4 minutter tilbage med følgende kørere i farezonen:
11. Valtteri Bottas
12. Carlos Sainz Jr.
13. Nicolas Latifi
14. Esteban Ocon
15. Fernando Alonso
Charles Leclerc ude af Q3
Copyright Ferrari
Lewis Hamilton kører i pit og får endnu engang nye dæøk på. Igen intermediate.
Charles Leclerc kører ind på P4 og skubber Lewis Hamilton ned i dropout-zonen.
En presset Hamilton beder pitmuren klappe kaje i radioen.
1 minut tilbage med Sebastian Vettel, der har hurtigste sektor 1, mens Max Verstappen er hurtigste mand.
Tiden er gået og Lewis Hamilton på vej med en hurtig tid. Mesteren kører over på P2.
Følgende kørere er ude af Q2:
11. Charles Leclerc
12. Nicolas Latifi
13. Carlos Sainz Jr.
14. Fernando Alonso
15. Lance Stroll
George Russell har endnu engang hevet sin Williams op i Q3, denne gang på en imponerende P8.
Vi venter på Q3, mens hypede Charles Leclerc oplyser på radioen, at der vist er noget at tale om bagefter. Samtidig bander Lance Stroll kraftigt over sin dårlige tid.
Q3
Det regner stadig på det imponerende anlæg, hvor Lando Norris, Pierre Gasly og Sebastian Vettel er første piloter på scenen.
Det virker som om teamen gambler med et rødt flag, men Michael Masi er kold som en brøndgraver. Nu får Mercedes travlt.
Sebastian Vettel beder om rødt flag, mens Lando Norris klager over aqua-planing.
Voldsomt crash på toppen af Eau Rouge, og det er Lando Norris. Rødt flag. Bilen er totalt smadret og drømmen om en pole er lige så ødelagt som bilen. Næsten samme sted som Kevin Magnussen plantede sin Renault i 2015.
Lando Norris foran Charles Leclerc. Bahrains GP 2021.
Copyright McLaren Media
Vettel holder stille ved Norris' bil og signalerer til McLaren-køreren, om alt er ok. Englænderen vinker tilbage. Kort efter kommer lægebilen og Norris kravler ud af bilen, mens han tager sig til armen. Han er heldigvis ok.
Der kan snart fortælles mange dramatiske historier om Eau Rouge. Dette er en af dem.
På radioen lyder det fra Vettel: "What did I say... red flag f***... unnessesary.. is he ok? ... yes, he is ok," lyder det fra eksverdensmesteren, da han holder foran McLaren-vraget.
"Sorry guys... I let you down," lyder det til pitvæggen fra Norris, som uvtvivlsomt lå til en startplacering i toppen, måske endda på pole.
Mens marshalls kæmper med at klargøre dækmur og bane i Raidillon, venter vi på nyt om genstarten.
Eau Rouge er en af de mest imponerende kurver i verden, men de seneste dramatiske ulykker, bl.a. med Formel W i går, hvor 5 biler smadrede sammen på toppen af bakken og Formel 2 sidste år, hvor en kører mistede livet, vil utvivlsomt sætte gang i debatten om svingets farlighed (se billedet herunder).
Belgiens Grand Prix 2020. Ferrari på Eau Rouge
Copyright Ferrari
Klokken er 16:35 og Sessionen er stadig afbrudt pga. rødt flag.
Klokken er 16:45 og Q3 har igen startet nedtællingen. Med 7 minutter tilbage er Esteban Ocon første mand fulgt af begge Red Bulls.
Lewis Hamilton får at vide, at han skal komme i pit, hvis han føler det nødvendigt. Verdensmesteren kører på intermediate.
Ny hurtigste sektor 1 af Lewis Hamilton. Max Verstappen et nyk hurtigere.
Lewis Hamilton hurtigst med 2:01.532. Max Verstappen lige efter på P2 med 2:02.522.
2 minutter tilbage, mens bilerne kører langsomt for at lade batterierne.
Sergio Perez sætter sin bedste tid og er på P2 i 2:02.112 mens George Russell kører meget hurtigt længere bagude.
Max Verstappen på pole
Copyright Red Bull Contentpool
Tiden er gået mens George Russell sætter hurtigste sektor 1.
George Russell er nu hurtigst og Lewis Hamilton på P2. Lurer sensationen?
Kort efter ødelægger Max Verstappen hele eventyret ved at sætte hurtigste tid i 21:59.765, men George Russell er sensationelt på P2 fulgt af Lewis Hamilton på P3.
Der jubles i Williams-garagen.
Med Valtteri Bottas helt nede på P8 kan man med god ret spørge sig selv, hvor længe Toto Wolfff og Mercedes kan undgå at erstatte finnen med George Russell, de usædvanlige forhold til trods på denne dramatiske lørdag eftermiddag.
Den uofficielle startgrid ser således ud for de forreste:
1. Max Verstappen
2. George Russell
3. Lewis Hamilton
4. Daniel Ricciardo
5. Sebastian Vettel
6. Pierre Gasly
7. Sergio Perez
8. Valtteri Bottas
9. Esteban Ocon
10. Lando Norris (udgået)
Den officielle startgrid vises herunder, når den frigives af FIA. Det er dog yderst tvivlsomt, om Norris beholder sin P10, da det må formodes, at den afrevne geakasse og/eller motorenhed er ødelagt, og derfor må udskiftes, hviket giver 5 pladsers gridstraf.
Følg Belgiens Grand Prix hos vores venner på TV3+ eller ViaPlay fra kl. 15:00 søndag med optakt fra kl. 13:30.